Den 25. februar 2026 indkalder formandskabet til et onlineteammøde, hvor vi vil fortælle interesserede om posterne, der er på valg, og hvor du kan stille spørgsmål om arbejdet.
Der er udsendt invitation til PLF’s årlige generalforsamling lørdag den 28. marts, 2026. I den forbindelse har vi brug for engagerede medlemmer, der kan se sig i bestyrelsesarbejdet og som vil dedikere noget af sin tid i arbejdet for bedre vilkår og rettigheder for landets plejefamilier.
Hvis du vil høre nærmere om bestyrelsesarbejdet, så kontakt formand Inge Neander på ine@plejefamilierne.dk. Det er også til Inge, at du kan melde dit kandidatur.
Den 25. februar 2026 indkalder formandskabet til et online teammøde, hvor vi vil fortælle interesserede om posterne, der er på valg, og hvor der kan stilles spørgsmål om arbejdet.
Tilmeld dig her til online informationsmøde den 25. februar kl. 20.00 – 20.45:
| Online informationsmøde Tilmeld dig her | ![]() |
Valg til poster
Følgende poster er på valg på årets generalforsamling: Formand, næstformand, 3 bestyrelsesposter og 3 suppleanter.
Her er ansvarsområderne
Formandens rolle og opgaver: Formanden har det overordnede ansvar for foreningens daglige drift og ledelse og repræsenterer foreningen udadtil. Formanden leder bestyrelsens arbejde og møder og sikrer, at bestyrelsens beslutninger føres ud i livet i overensstemmelse med vedtægterne og generalforsamlingens beslutninger.
Formanden har det overordnede personaleansvar for foreningens ansatte medarbejdere, herunder ansvar for ledelse, ansættelse og afskedigelse inden for de rammer, som bestyrelsen fastsætter.
Næstformandens rolle og opgaver: Næstformanden indgår i tæt samarbejde og sparring med formanden og deltager i den daglige drift og ledelse af fagforeningen.
Næstformanden har det administrative ansvar for bogholderi, budgettering, licenser og styresystemer i fagforeningens drift. I samarbejde med formanden deltager næstformanden aktivt i det politiske og civilsamfundsmæssige arbejde.
Formandskabet har ca. 50 til 80 mødedage rundt om i landet i forbindelse med medlemsarrangementer og mødeaktiviteter politisk og kommunalt. Der er en del overnatninger rundt om i Danmark.
Bestyrelsens rolle og opgaver: Bestyrelsen fastlægger fagforeningens overordnede retning og langsigtede strategiske mål i samarbejde med formandskabet. Bestyrelsen godkender fagforeningens årsregnskab og budget samt fører det overordnede tilsyn med foreningens økonomi.
Bestyrelsen repræsenterer fagforeningen ved medlemsarrangementer og øvrige aktiviteter rundt om i landet. Vi holder minimum 8 fysiske bestyrelsesmøder årligt. Herudover holder vi medarbejderdage og øvrige fællesmøder, hvor vi forventer, at du deltager.
Bestyrelsesmedlemmer kan indgå i den daglige drift gennem telefonrådgivning af medlemmer samt varetagelse af ad hoc-opgaver i samarbejde med formandskabet. Der kan desuden være deltagelse i ugentlige driftsmøder i teams samt medarbejdersupervision.
Bestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt og skal behandle alle personoplysninger samt øvrige fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem deres arbejde i fagforeningen, fortroligt.
👉 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen holdes som den plejer på:
📍 Fjeldsted Skov Hotel & Konference.
Store Landevej 92, 5592 Ejby
📅 Lørdag den 28. marts klokken 9.30 til 15.30.
Du kan deltage fysisk eller online – Tilmeld dig her:
| Fysisk deltagelse Tilmeld dig her | ![]() | |
| Onlinedeltagelse Tilmeld dig her | ![]() |



