Boganmeldelse: ”Vi er alle anderledes – neurodivergent i et normsamfund” af antropolog Christian Groes.
Hvorfor deler vi mennesker op i normale og unormale?
Det er er det udgangspunkt, Christian Groes tager i sin bog: ”Vi er alle anderledes – neurodivergent i et normsamfund”.
Bogen handler om neurodiversitet og udfordrer forestillingen om, at mennesker med f.eks. autisme og ADHD skal behandles, tilpasses elle lære at fungere som alle andre. Med andre ord forventes det, at de skal ”fikses” eller presses til at passe ind.
Christian Groes mener i stedet for at samfundet bør indrettes med større forståelse, omsorg og plads til forskellige måder at tænke og være på.
Bogen er både samfundskritiks og personlig. Christian Groes fortæller bl.a. om sin søn Oskar, der har autisme og ADHD og om hvordan livet med Oskar har fået ham til at være mere nysgerrig og have et åbent blik på det anderledes. I stedet for at kun at spørge, hvordan sønnen kan tilpasses omgivelserne, undersøger han hvordan omgivelserne kan give plads til sønnens behov og styrker.
En vigtig bog for plejefamilier og andre fagpersoner omkring barnet
Bogen handler ikke direkte om plejebørn, men dens budskab er meget relevant for plejefamilier og andre fagpersoner omkring barnet, f.eks. pædagoger og lærere.
Set fra plejebørns perspektiv kan ”Vi er alle anderledes” være med til at udfordre forestillingen om, at børn skal tænke, lære og reagere på én bestemt måde for at passe ind.
Mange plejebørn har oplevet svigt, utryghed eller adskillige skift i deres liv. Nogle har samtidig ADHD, autisme eller andre former for neurodivergens. Deres reaktioner kan derfor let blive opfattet som problemadfærd, selv om det måske er barnets måde at håndtere utryghed, sanseindtryk, overstimulering eller krav på.
Spørge på en anden måde
Bogen opfordrer til at man i stedet ser bag om barnets adfærd i stedet for straks at spørge: ”Hvordan får vi barnet til at ændre sig” kan vi spørge:
- Hvad prøver barnet at fortælle gennem sin adfærd?
- Hvilke krav eller sanseindtryk bliver for meget?
- Hvad skaber tryghed og forudsigelighed for barnet?
- Hvilke styrker og interesser har barnet?
- Hvordan kan omgivelserne tilpasses, så barnet får bedre muligheden for at deltage?
Det betyder ikke, at alle vanskeligheder kan forklares med neurodivergens, eller at plejebørns tidligere oplevelser er uden betydning. Tværtimod minder bogen os om, at vi må være nysgerrig på hele barnet og udgå at reducere det til en diagnose, en bestemt adfærd eller en vanskelig historie.
Et vigtigt budskab er derfor: Plejebørn skal ikke først gøre sig fortjent til at høre til ved at passe ind – f.eks. udvise en bestemt adfærd for at høre til i en klasse. Det har brug for at opleve tilhørsforhold, mens det udvikler sig
Vurdering af bogen
Det er en tankevækkende og engageret bog som lægger op til refleksion og debat.
Dens store styrke er dens tydelige opfordring til at se forskellighed som en mulig ressource. Samtidig kan den give anledning til gode samtaler om balancen mellem barnets behov og de krav, barnet møder i familien, skolen, institution og samfundet.
Vil du heller lytte til en podcast?
Emnet bliver uddybet i to podcast, som du kan lytte til via nedenstående link:
Brinkmanns Briks: ”Giver det mening at stræbe efter et normalt liv?”
Christian Groes har brugt meget at sit liv på at ligne en normal. Da hans søn får diagnoserne ADHD og autisme, begynder Christian at bekymre sig om, hvordan sønnen skal få et godt liv, når han ikke er normal. Det blev til bogen ”Vi er alle anderledes”, som er et opgør med, hvorfor så mange mennesker skal bruge ekstremt meget energi på at passe ind. Måske kan kassen for normalitet udvides for de flestes skyld.”
| Lyt til den her: |  |
”Neurodivergent i et normsamfund”
Psykolog Rasmus Alenkær taler med Christian Groes om hans bog: ”Vi er alle anderledes – neurodivergent i et normsamfund”, og de perspektiver Christian Groes gerne vil fremhæve fra bogen.
| Lyt til den her: |  |
