Et efterår med fokus på egenomsorg, fællesskab og læring.
Vi er gået ind i endnu et travlt efterår og vinter også her i PLF, hvor vi lagde stærkt ud med konferencen ”Brudte relationer og retssikkerhedskrise” på anbringelsesområdet, torsdag den 24. september.
Kaare Thomsen kommer til Møn Golfresort torsdag den 5. november, hvor vi samler vores medlemmer til endnu en dag med ”Forhandlingsteknikker”.
Vi har haft fulde huse tidligere både i Glostrup og Middelfart med virkelig tilfredse medlemmer, der havde en lærerig dag med masser af fagligt input til, hvorledes vi fremtræder og står bedst i forhandlinger med kommunerne.
Læs mere om kurset og tilmeld dig her
Hvordan passer man på sig selv, samtidig med at man gerne vil være der for et barn? Hvordan kan man bruge mindre energi på bekymringer og være mere til stede i det liv, man faktisk står i? Og hvordan håndterer man tab og svære følelser uden selv at blive opslugt af dem?
Kom med, når psykolog Jens Einar Jansen stiller op en formiddag, hvor der er tid til refleksion, stærkt fagligt oplæg og dialog.
Endnu engang kommer formandskabet på rundtur til flere af de danske byer og giver dermed så mange som muligt af vores medlemmer – gerne med en kollega, der ikke er medlem af PLF, ”under armen”. Du kan deltage, hvor det passer bedst.
På vores Julebrunch står god mad i højsæde, og ikke mindst samværet med gode kollegaer, hvor der også bliver tid til, at vi drøfter PLF og vores arbejde for bedre forhold og vilkår for landets plejefamilier.
Ud over formandskabet møder bestyrelsesmedlemmer og vores medarbejdere fra lokalområderne også op.

Tjek steder, datoer og få dig /jer tilmeldt her
Feddet PLF-camp, 21. maj til 23. maj 2027 – Bestil her og husk rabatkode, PLF20, www.feddet.dk
Ribe PLF-camp, 10. til 12. september, 2027 – Bestil her, www.ribecamping.dk





