Da Poul Schlüter skrev i PLF’s blad i 1975, anerkendte han foreningen for at sætte fokus på plejefamiliernes udfordringer. Mere end 50 år senere er flere af de samme temaer fortsat aktuelle.
Et dyk ned i PLF’s medlemsblade fra 1970’erne viser, at kampen for bedre vilkår, retssikkerhed og anerkendelse af plejefamilier langt fra er ny. I 1975 kvitterede Poul Schlüter positivt for PLF’s arbejde.
Schlüter, som var formand for Det Konservative Folkeparti, blev senere statsminister fra 1982 til 1993.
Fordel for børn og samfund
Medlemsblad nr. 2 fra 1975 indeholder artiklen ”Politikerne har ordet: Poul Schlüter, Det Konservative Folkeparti”. Her sætter han ord på sine tanker om anbringelse i private hjem og samfundets ansvar for de mest udsatte børn.
Schlüter skriver bl.a.:
”Jeg ser frem til, at foreningen gennem vækst vil være med til at påvirke den offentlige mening i retning af, at den private anbringelse vinder yderligere frem. Det er nødvendigt, at denne anbringelsesform fortsat sættes i første række. Det er vigtigt først og fremmest for børnene. Men vi må også alle se på samfundets økonomi. Og der er for mig ingen tvivl om, at der også er en økonomisk fordel – en dobbelt fordel ovenikøbet”.
Poul Schlüter anerkendte PLF’s arbejde med at bringe plejefamiliernes virkelighed frem i lyset.
Fra dengang til nu
Med udgangspunkt i Poul Schlüters indlæg fra 1975, har PLF bedt Mette Abildgaard om en kommentar. Hun er gruppeformand i Det Konservative Folkeparti og formand for Statsrevisorerne.
Vi spurgte hende bl.a.: “Vil du reflektere over Poul Schlüters ord fra 1975 og relevansen i dag? Hvad er efter din vurdering forandret siden da, og hvilke udfordringer ser du fortsat på området?”
Hun skriver tilbage: “Hvor er det interessant at læse hans ord fra dengang. På den ene side er der sket meget, og på den anden side ikke nok. Det vil jeg gerne bidrage til.”
Men da tiden har været knap for Mette Abildgaard, blandt andet på grund af ny regeringsdannelse og Folkemødet på Bornholm, er aftalen, at vi bringer hendes svar og kommentar til Poul Schlüters indlæg efter sommerferien.
