Et trygt hjem er et vigtigt udgangspunkt, men et barn med erfaringer med svigt kan have brug for tid til at føle sig trygt. Kort & godt om tilknytning introducerer et emne, der er centralt for os plejefamiliers forståelse af barnet og vores egen rolle i relationen.
Et trygt hjem er et vigtigt udgangspunkt. Men et barn, der har oplevet svigt, kan have brug for tid til at føle sig trygt. Bogen Kort & godt om tilknytning giver viden om et emne, der er vigtigt for plejefamiliers forståelse af barnet og deres egen rolle i relationen.
Hvorfor søger nogle børn straks trøst hos en voksen, mens andre trækker sig eller afviser hjælpen? Hvorfor kan nærhed både være ønsket og svær? Og hvordan kan plejeforældre hjælpe et barn med at få tillid til, at voksne er til at regne med?
Det er spørgsmål, som viden om tilknytning kan hjælpe os med at forstå. I Kort & godt om tilknytning giver psykolog Niels Peter Rygaard og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling Rasmussen en introduktion til tilknytningsteorien og dens betydning gennem livet. Bogen beskriver også, hvordan voksne kan støtte børns udvikling af tryg tilknytning i hverdagen.
Tilknytning handler om tryghed og tillid
Tilknytning handler om barnets følelsesmæssige bånd til de voksne, der drager omsorg for det. Gennem samspillet med de voksne får barnet erfaringer med, om det kan få hjælp, om de voksne forstår dets signaler, og om det kan søge trøst, når noget er svært.
Bogen beskriver, hvordan de tidlige relationer får betydning for vores forventninger til os selv og andre. Kan jeg regne med at få hjælp? Er mine behov værd at tage alvorligt? Kan jeg stole på andre mennesker?
Tilknytningens betydning rækker derfor ud over de første leveår. Den kan få betydning for senere venskaber, parforhold og vores måde at håndtere nærhed og belastninger på.
Men både senere oplevelser og andre forhold i livet spiller også ind. Barnets tidlige historie er vigtig, men den fortæller ikke alt om barnets muligheder for at udvikle sig.
”At føle sig udenfor i en børne- eller ungegruppe er en traumatiserende oplevelse. Mange bliver på den baggrund ensomme og føler sig udenfor helt op i voksenlivet”
Fra side 73 i bogen
Når omsorg kan være svær at tage imod
For plejefamilier er viden om tilknytning særlig relevant. Nogle anbragte børn har oplevet skiftende omsorgspersoner, uforudsigelighed eller svigt i omsorgen. Derfor kan de have andre forventninger til voksne end børn, der har oplevet mere stabil omsorg.
Et barn kan for eksempel lade være med at søge hjælp, selv om det har brug for den. Et andet kan have svært ved at finde ro, selv når en voksen forsøger at trøste det.
Sådanne reaktioner kan være svære at forstå. De kan også gøre plejeforældre usikre på, om deres omsorg hjælper barnet.
Her kan viden om tilknytning åbne for et andet spørgsmål: Hvilke erfaringer kan ligge bag barnets måde at søge nærhed på eller beskytte sig mod den?
Det betyder ikke, at vi på forhånd kender svaret. Men det kan hjælpe os med at møde barnet med nysgerrighed og forståelse.
Tryghed udvikles i hverdagens små situationer
Tryghed vokser gennem de erfaringer, barnet får i relationen til de voksne. For plejefamilier handler det ofte om mange små situationer i hverdagen. Barnet oplever for eksempel, at en voksen er til rådighed, holder en aftale eller hjælper, når følelserne bliver for stærke.
Genkendelige rutiner og tydelige rammer kan også støtte barnet. Det samme gælder en voksen, der forsøger at forstå barnets signaler og tilpasser sin hjælp til det enkelte barn.
Nogle børn ønsker tæt kontakt. Andre har brug for mere afstand og tid. Det er vigtigt at være opmærksom på barnets behov og respektere dets grænser.
Også det, der sker efter en konflikt, har betydning. Plejeforældre kan misforstå barnet, blive vrede eller miste overblikket. Det afgørende er ikke, at alt altid lykkes.
Det er også vigtigt at kunne vende tilbage, tage ansvar for sin egen reaktion og vise barnet, at relationen stadig består.
Plejeforældrenes egne reaktioner har betydning
Viden om tilknytning giver også anledning til at se på sig selv som plejeforælder.
Hvad sker der i os, når barnet afviser vores hjælp? Bliver vi mere insisterende? Trækker vi os? Eller kommer vi til at føle os utilstrækkelige?
Det er vigtigt at være opmærksom på sine egne reaktioner, fordi barnets og den voksnes reaktioner påvirker hinanden.
Supervision og faglig sparring kan hjælpe plejeforældre med at bevare nysgerrigheden og finde nye måder at møde barnet på. Det kan være en støtte, når samspillet bliver svært, eller når man er i tvivl om, hvordan man bedst hjælper barnet.
Et vigtigt perspektiv – med plads til hele barnet
Tilknytning må ikke blive en forklaring på alle barnets udfordringer. Barnets reaktioner kan også hænge sammen med for eksempel sproglige vanskeligheder, problemer i skolen eller andre belastninger i livet.
Viden om tilknytning skal derfor udvide vores forståelse af barnet. Den skal ikke fastholde barnet i en bestemt beskrivelse eller få os til at tro, at vi allerede kender årsagen til dets reaktioner.
Målet er at blive bedre til at forstå barnets behov og finde måder at støtte det på i
hverdagen.
Tre podcasts om tilknytning
Vil du vide mere om tilknytning, kan du lytte til disse podcasts:
Psykologens Hjørne: Tryghed og tilknytning – relationer former os
Med psykiater og ph.d. Pernille Darling.
| Lyt til den her: |  |
Social- og Boligstyrelsen: En tryg start på livet
En podcastserie om betydningen af den tidlige tilknytning i fire afsnit.
| Lyt til den her: |  |
Socialt Indblik: Der er revner i fundamentet under børns trivsel
| Lyt til den her: |  |
