DLD – det skjulte handicap, vi også skal have øje for

Et plejebarns vanskeligheder bliver ikke nødvendigvis forklaret af én diagnose. DLD – udviklingsmæssig sprogforstyrrelse – kan være en overset del af billedet og have betydning for barnets læring, relationer og mulighed for at fortælle om egne oplevelser, tanker og følelser.

I bogen: ”Kort & godt om sprogforstyrrelsen DLD” giver psykologerne Kristine M. Jensen de López og Hanne B. Søndergaard Knudsen en lettilgængelig introduktion til DLD – Developmental Language Disorder, på dansk udviklingsmæssig sprogforstyrrelse.

Når sproget bliver en barriere
DLD er en vedvarende vanskelighed med at lære, forstå og bruge sproget. Den betegnes som et skjult handicap, fordi man ikke umiddelbart kan se på barnet, at sproget volder problemer.

DLD forekommer i forskellige sværhedsgrader og er langt mere udbredt, end mange er klar over. Man regner med, at der typisk sidder en til to elever med DLD i en almindelig skoleklasse.

Forskning fra USA og England viser, at mellem 7-9 procent har DLD og intet tyder på, at det ikke er det samme i Danmark.

Arvelighed spiller ind i udviklingen af DLD, men der findes dog ikke ét enkelt “DLD-gen”.

Det handler om meget mere end ord
Konsekvenserne er derfor langt større end selve sproget. Sproget er en vigtig adgang til læring, sociale relationer, konfliktløsning og muligheden for at fortælle andre om egne oplevelser, tanker, følelser og behov.

Et barn med DLD kan derfor komme til at fremstå som et barn, der ikke har forstået en besked, ikke følger en aftale, ikke kan huske, ikke vil svare, er dårlig begavet eller reagerer uhensigtsmæssigt – selv om en del af forklaringen kan være sproglige vanskeligheder.

Det har desuden stor betydning for, hvordan barnet begår sig i sociale sammenhænge. Jo ældre barnet bliver, desto større rolle spiller sproget i samværet med andre. I en vennegruppe består kommunikationen ikke kun af det, der bliver sagt direkte, men også af kropssprog, ironi, humor og underforståede budskaber. Alt dette kan være svært for en ung med DLD at afkode og forstå.

Når andre vanskeligheder fylder billedet
For plejefamilier giver DLD anledning til en særlig opmærksomhed: Har vi også undersøgt barnets sproglige forudsætninger?

Og en vigtig pointe i forhold til plejebørn: DLD skyldes ikke manglende stimulation, omsorgssvigt eller for lidt samtale med barnet. Et belastet opvækstmiljø kan påvirke et barns sproglige udvikling, men det er ikke det samme som DLD.

Et plejebarn kan have ADHD, autisme eller andre udviklingsmæssige vanskeligheder og samtidig have betydelige sproglige vanskeligheder. Hvis vores blik alene rettes mod den diagnose eller problematik, vi allerede kender, risikerer vi at overse, at barnet måske også kæmper med at forstå det sprog, vi bruger, eller med at sætte ord på det, barnet selv oplever.

Det betyder ikke, at DLD skal erstatte andre forklaringer. Men det sproglige perspektiv bør være med, når vi forsøger at forstå barnet.

Fra bogen: ”Omkring halvdelen af børn med ADHD har også en sprogforstyrrelse, men de bliver desværre ofte ikke udredt for DLD. Det betyder, at de heller ikke modtager den rette støtte til at klare sporligt tunge opgaver i skolen.”

Når barnet ikke kan fortælle, hvad der er galt
Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis sproglige vanskeligheder overses.

For hvordan skal et barn fortælle om en svær oplevelse, forklare en konflikt, forstå en besked fra skolen eller socialrådgiveren eller fortælle, hvad det har brug for, hvis sproget selv er en barriere?

Et barn kan vide og opleve langt mere, end det er i stand til at formulere. Derfor er det vigtigt, at manglende eller korte svar ikke automatisk bliver opfattet som dovenskab, manglende viden, interesse eller vilje til at fortælle.

Et ekstra blik på barnet
Kort & godt om sprogforstyrrelsen DLD giver ikke alle svar, men bogen giver plejefamilier et vigtigt ekstra blik på barnet.

Når et barns adfærd er vanskelig at forstå, bør vi også være nysgerrige på, om sproget kan være en del af forklaringen.

For måske handler det ikke altid om, at barnet ikke vil.
Måske handler det nogle gange om, at barnet ikke kan finde ordene, forstå spørgsmålet eller få fortalt det, det egentlig gerne vil sige.

Her kan du få et kort overblik over, hvordan du spotter, om dit barn eventuelt har DLD:

Har dit barn DLD? Overset sprogforstyrrelse er formentlig udbredt blandt danske børn
videnskab.dk

 

Desuden kan du lytte en to podcasts om, hvad DLD er:

Podcast 1:
Hvad er DLD i skolen?
videnomlaesning.podbean.com

 

Podcast 2:
Når du møder et barn eller ung med DLD i dit socialfaglige arbejde
sbst.dk

Skrevet af PLF

september 30, 2026