Vi opfordrer alle medlemmer til at få aftalt og meldt ud til anbringende kommune om behov angående afvikling af ferie.
Det er ingen hemmelighed, at PLF arbejder for, at feriepengene bliver udbetalt til feriekonto, så den enkelte plejefamilie selv får råderet over sine feriepenge.
Indtil da er det vigtigt, at hver enkelt plejefamilie er i dialog med den anbringende kommune om egne ferieønsker og behov.
Kommunerne varsler ferie lovligt, men I har ret til at bede om, at der i samarbejde findes løsninger, som passer til jeres behov.
Her er PLFs anbefalinger
- Aftal udbetaling af 5. ferieuge. Hvis du ønsker 5. ferieuge udbetalt, og der endnu ikke er lavet en aftale, er det vigtigt, at du går i dialog med kommunen nu – før det er for sent i indeværende ferieår.
- Ved opgaveophør i sommerperioden. Ophører jeres opgave i sommerperioden eller umiddelbart efter, så få lavet en aftale om, at ferie afholdt med plejebarnet, ikke fratrækkes jeres ferieregnskab, men i stedet kommer til udbetaling ved opgaveophør.
- Få aftalt nu. Alt for mange plejefamilier står i august/september med afsluttede opgaver, samtidig med at der er fratrukket 3 ugers sommerferie. På det tidspunkt er det ofte for sent at ændre noget bagudrettet. Derfor er det vigtigt at få lavet aftalen nu, hvis I ønsker feriepengene udbetalt.
- Behov for aflastning. Få lavet aftaler og italesat jeres behov.
Få hjælp hos PLF
PLF står altid til rådighed med rådgivning samt juridisk og socialfaglig bistand. Husk, at du altid er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.
Læs eller genlæs juristens artikel om ferie: Juristen melder ud ang. Plejefamiliers ret til ferie – Plejefamilierne Landsforening

