PLF blev stiftet i 1974. I dag er organisationen en tydelig stemme på plejefamilieområdet og arbejder fortsat for rettigheder, faglighed og bedre rammer for plejefamilier og anbragte børn.
PLF opstod i 1974 som: Landsforeningen for plejefamilier:
Landsforeningen for Plejefamiliers formål er: ”at arbejde for og varetage plejefamiliens pædagogiske, social og økonomiske interesser og virke for forbedring af plejefamiliens arbejdsvilkår til gavn for de i pleje værende personer”.
I 2026 står formålet fortsat fast – nu med en tidssvarende formulering og en tydeligere strategisk og værdimæssig styrke:
PLF er en fagforening for og af plejefamilier. Vi arbejder for bedre vilkår og rettigheder for pleje-netværks- og aflastningsfamilierne og de anbragte børn. Vi arbejder for, at plejefamilieområdet bliver reguleret gennem en overenskomst og plejefamiliereform.
Vi ved, hvad der gør en forskel.
Velkommen – Plejefamiliernes Landsforening
Meget har forandret sig
Siden opstarten i 1974 har meget forandret sig:
- Vi udsender ikke længere fysiske medlemsblade i papirform
- Vi taler ikke længere om amter
- Vi omtaler ikke, at flere anbringes uden for deres biologiske hjem.
- Vi tager ikke længere udgangspunkt i lov om børne- og ungdomsforsorgen § 39, stk. 2
- Vi taler heller ikke længere om, at kun en meget lille procentdel anbringes hos plejefamilier.
Udviklingen fra dengang og til nu viser at:
- At anbringelse hos plejefamilier nu er den mest anvendte anbringelsesform
- At antallet af plejefamilier er faldenende
- At der de seneste år – netop på grund af mangel på plejefamilier – er kommet flere anbringelser på børne- og ungehjem igen.
På mange måder og på mange områder er arbejdet fortsat det samme, som da PLF blev stiftet i 1974. Det solide og tunge fundament er fortsat: PLF er en fagforening for og af plejefamilier.
Det gør PLF unik. Vi har kun ét spor – plejefamilier. Derfor kan vi holde blikket fast rettet mod plejefamiliernes vilkår og behov.
Meget er opnået
PLF ved derfor, at der fortsat er meget at kæmpe for på plejefamilieområdet – også selv om meget allerede er opnået.
Vi bliver fast inviteret med til forhandlinger i Socialministeriet, når der forhandles forhold på familieplejeområdet. Mange socialordførere opsøger os for input, kommuner henvender sig til os i forbindelse med udarbejdelse af blandt andet håndbøger, og PLF er blevet langt mere synlig i det danske mediebillede.
Ikke mindst gennem “Esbjerg-sagen” og “Haderslev-sagen” har PLF stået fast og kæmpet imod det, vi oplevede som urimeligheder. Sagerne har været med til at skabe både debat, forståelse og øget opmærksomhed omkring plejefamilieområdet.
Med andre ord er PLF blevet en tydelig og synlig stemme – og i dag også en reel aktør og magtfaktor på området.
Der er stadig meget at kæmpe for
Samtidig, og det er trist, er det fortsat meget af det samme vi kæmper for.
Vi kæmper for helt basale rettigheder og vilkår, som alle andre tager for givet.
I 1975 udtalte Bernhardt Tastesen, Socialdemokratiet i PLFs medlemsblad 3/75 at:
”For socialdemokratiet er det meget afgørende, at børn og unge vokser op i et varmt og stimulerende miljø…….For Socialdemokratiet er der ingen tvivl om, at der fremover vil blive brug for plejehjemsanbringelser i et betydeligt omfang,……….Socialdemokratiet ønsker Landsforeningen for Plejefamilier, at den må få gode muligheder som kontaktsted for de mange familier, der gør en meget stor indsats. Vi vil støtte disse familier i deres kamp for et godt menneskeligt miljø for børn og unge, der ellers ville få det svært i tilværelsen”.
 | Bernhard Tastesen, Socialdemokratiet |
I 2026 udtalte Camilla Fabricius (S), som frem til valget var socialordfører på området, til Social Monitor den 13. april 2026 i forbindelse med, at flere socialpolitiske aftaler endnu ikke var blevet forhandlet på plads før valget:
”Jeg syntes, at en plejefamiliereform er vigtig, fordi plejefamilier spiller en afgørende rolle i at få en bredere vifte af socialområdet til at fungere. Vi kan se, at der er rigtig mange udsatte børn, trives rigtig godt i en plejefamilie. Og som det er lige nu, så er der ikke gode nok rammer for plejefamilier, men der er heller ikke nok af dem. Så den reform skal vi i mål med”.
 | Camilla Fabricius, MF Socialdemokratiet |
Anbringelse hos plejefamilier virker
Historien viser, at det virker. I dag vokser størstedelen af anbragte børn og unge op hos plejefamilier, fordi stabile relationer, nærvær og hverdagsliv gør en afgørende forskel for børn i udsatte positioner.
Men historien viser også noget andet: At plejefamilier alt for længe har båret et samfundsansvar uden de rettigheder og rammer, som opgaven kræver.
Derfor er tiden også kommet til, at politikerne kommer i arbejdstøjet. Ikke med flere hensigtserklæringer eller udsættelser, men med konkrete løsninger og politisk handling.
Hvis vi som samfundet fortsat ønsker, at plejefamilier skal løfte en af de vigtigste opgaver på socialområdet, kræver det ordentlige vilkår, klare rettigheder og en reel plejefamiliereform.
PLF har stået fast siden 1974. Det gør vi også i 2026. Men nu er tiden kommet til, at politikerne sætter handling bag ordene.
| Pr. 31. marts 1973 var i alt 14.178 børn og unge anbragt, og man talte om at dette tal sikkert ville stige markant. I perioden 1959–1969 var andelen af børn anbragt i familiepleje på 13–14 %, mens der fra 1969–1972 skete en stigning til 21 %. I dag er omkring 12.000 børn og unge anbragt (0-17 år). Hvis man regner efterværn med (0-22 år) ligger tallet på omkring 14.000 (Vive og DAV) I dag bor omkring 6 ud af 10 anbragte børn og unge i Danmark hos plejefamilier. Det svarer til cirka 57–60 % afhængigt af opgørelsesmetoden og årstal (Vive og SM). Vive: Anbragte børn i Danmark |
