Hvordan får I som plejefamilie udstedt et pas til et anbragt barn uden dansk statsborgerskab?
Du kan ikke selv søge. Det er kun barnets forældremyndighedsindehaver(e) eller kommunen, der kan søge om pas. Som plejefamilie skal du derfor kontakte barnets sagsbehandler.
Der findes 2 typer pas
Barnet kan få:
- Konventionspas (fx til flygtninge)
- Fremmedpas (hvis barnet ikke kan få fat i et pas fra hjemlandet)
Nogle børn har ret til pas
Det gælder bl.a. flygtninge, statsløse, uledsagede mindreårige og børn af flygtninge.
Andre børn kan få pas, hvis det dokumenteres, at de ikke kan få et pas fra deres hjemland.
Kommunen har ansvaret
Kommunen skal:
- indsende ansøgningen
- beskrive samarbejdet med forældrene
- vurdere eventuelle bekymringer
- undersøge mulighed for pas fra hjemlandet
Samtykke er vigtigt
Der skal som udgangspunkt være samtykke fra alle forældremyndighedsindehavere.
Hvis det ikke er muligt, skal kommunen redegøre for hvorfor.
Du kan kun få oplysninger med fuldmagt
Vil du følge sagen, kræver det fuldmagt fra forældremyndighedsindehaver.
Sagsbehandlingstid
- Nyt pas: cirka 5 måneder
- Forlængelse: cirka 10 måneder
Søg i god tid!

Rejser
Barnet skal have pas og opholdskort. Mangler opholdskort, kan der søges om tilbagerejsetilladelse hos Udlændingestyrelsen.
Skolerejser uden pas
Barnet kan i nogle tilfælde rejse med en skolerejsetilladelse – det er skolen, der søger.
Hvad skal du gøre hvis sagsbehandleren i kommunen ikke vil hjælpe?
Kontakt PLF, så retter vi henvendelse til kommunen.
Læs mere
Du kan læse mere om betingelserne for opholdskort, tilbagerejsetilladelse, skolerejsetilladelse, opholdstilladelse og de generelle betingelser om udstedelse af konventions – og fremmedpas på Ny i Danmark
