Hvordan oplever plejebørn ferie?

Har du plejebørn mellem 10 og 17 år, så har de måske lyst til at svare på et spørgeskema om, hvordan de oplever ferie. Der søges også efter unge mellem 15 og 20 år til interviews.

Undersøgelsen foretages af Børnehjælpsdagen og sociologistuderende ved Københavns Universitet.

I vores speciale i Sociologi ved Københavns Universitet undersøger vi i samarbejde med Børnehjælpsdagen, hvordan anbragte børn og unge oplever ferie. Undersøgelsen henvender sig til anbragte børn og unge i alderen 10-17 år, der enten bor i plejefamilier eller på børne- og ungehjem.

Der eksisterer meget begrænset forskning om ferieoplevelser blandt anbragte børn og unge, både i en national og international kontekst, hvorfor denne undersøgelse har til formål at afdække ferieoplevelser og finde frem til, hvilke afsavn og behov anbragte børn og unge har i ferieperioder i dag.
 

Her er spørgeskemaet

Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse samt kvalitative interviews, og dens fund skal være med til at kvalificere Børnehjælpsdagens fremtidige aktiviteter, initiativer og tilbud i ferieperioder til anbragte børn og unge. Samt at give indsigt til andre aktører på området.

I kommer til spørgeskemaundersøgelsen via nedenstående link eller QR-kode, som kan sendes videre og bruges af flere:

Gå til spørgeskemaet:

 

Målrettet 10-17-årige

Spørgeskemaet er målrettet børn og unge i alderen 10 til 17 år, der enten er anbragt i en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem, og det er vigtigt, at det besvares af dem selv.

Hvis det føles mere trygt at besvare spørgeskemaet sammen med en voksen eller en god ven, så er det helt i orden. Besvarelsen er anonym og tager cirka 5-10 minutter.

I slutningen af spørgeskemaet vil der være mulighed for at deltage i en lodtrækning om 2 biografbilletter. For at deltage i lodtrækningen skal barnet eller den unge skrive sine kontaktoplysninger.

Har I kommentarer eller spørgsmål til undersøgelsen, så tag fat i sociologistuderende Anna Ejegod og Katrine Thorsen ved at skrive til kat@bhd.dk eller Børnehjælpsdagens senior udviklingskonsulent Signe Groth Andersson på mail sa@bhd.dk.
 

Interviews med unge mellem 15 og 20 år

Hvis I kender unge i alderen 15-20 år, der er anbragt eller har været anbragt indenfor de seneste 3 år, og tænker at nogle af dem kunne være interesseret i at deltage i et interview omhandlende ferieperioder og ferieoplevelser, må I meget gerne kontakte os.

Interviewet vil vare cirka ½-1 time og kan enten foregå via et telefonopkald, online eller fysisk.

Kontaktoplysninger: szv187@alumni.ku.dk eller zgt860@alumni.ku.dk

Skrevet af PLF

april 3, 2025