Mange plejebørn og plejeforældre oplever, at de biologiske forældre melder afbud til samværet. Få socialrådgivernes svar.
I anbringelsessager er det kommunen, der fastsætter omfang og tilrettelæggelse af samværet og kan sætte vilkår – altid ud fra barnets bedste.
Der er ikke en generel, automatisk ret til erstatningssamvær ved afbud i anbringelsessager.
Erstatningssamvær er en konkret forvaltningsafgørelse, som kommunen kan træffe (eller lade bortfalde), afhængigt af barnets behov og det, der allerede er fastsat.
Erstatning kan aftales, hvis det er bedst for barnet og ligger inden for det fastsatte omfang. Plejefamilien kan forebygge konflikter ved at få klare vilkår for aflysninger og erstatning skrevet ind i samværsafgørelsen og ved at dokumentere barnets reaktioner.
Vær opmærksom på, at reglerne om “automatisk erstatningssamvær” ved aflysninger hører til forældreansvarsloven (typisk sager i Familieretshuset) – ikke til anbringelsessager efter Barnets lov.
Bundlinjen i Barnets Lov
- Kommunen tilrettelægger samvær og kontakt ud fra barnets tryghed og trivsel og barnets ønsker.
- Kommunen kan sætte vilkår for, hvordan samvær gennemføres i praksis.
- De mest indgribende begrænsninger (fx overvåget samvær eller afbrydelse mindre end én gang hver fjerde uge”) træffes af Børn- og Unge-udvalget.
Hvad betyder det i praksis om erstatningssamvær?
Kommunen kan tilbyde erstatningssamvær efter en aflysning, hvis det er foreneligt med barnets behov og det fastsatte omfang, men der er ikke et automatisk krav på det i anbringelsessager.
Gode råd til, hvordan du som plejefamilie kan forebygge erstatningssamvær
Her er socialrådgivernes gode råd:
- Få vilkår ned på skrift. Bed sagsbehandler om en samværsafgørelse med klare vilkår for aflysninger og erstatning (fx tidsvinduer, antal “forsøg”, hvem der indkalder, og frister).
- Definér tidsvinduer. Aftal, at erstatning kun forsøges inden for X uger efter aflysning – og kun hvis det ikke kolliderer med barnets skole, søvn, behandling eller planlagte aktiviteter.
- Håndter no-show. Aftal, at udeblivelse uden afbud ikke udløser erstatning, og at gentagne udeblivelser giver anledning til revurdering af samværsformen og hyppigheden. (Kommunen har kompetence til at sætte vilkår og revurdere.)
- Én-til-én-forsøg. Aftal højst ét erstatningsforsøg pr. aflysning, så samvær ikke “hobes op” og belaster barnet.
- Skånsomme tidspunkter. Fastlæg faste “samværsvinduer” (ugedage og tid), så barnet bevarer rutinerne – og at ferier og højtider ikke bruges som standarderstatning uden særligt hensyn.
- Transport og rammer. Aftal hvem der kører, og hvor samværet foregår (neutral base vs. hjem), så aflysninger ikke skaber ekstra pres på barnet og plejefamilien.
- Barnets signaler først. Hvis barnet reagerer kraftigt efter aflysninger, bed kommunen om revurdering (evt. støtteperson/overvåget/støttet samvær eller længere interval).
- Dokumentér systematisk. Før log og statistik over aflysninger, reaktionsmønstre og pædagogiske tiltag, og læg det i statusrapporten. Det styrker grundlaget for at ændre vilkår.
- Brug barnets rettigheder. Husk, at barnets ønsker skal vægte, og at hyppighed under én gang pr. måned sidestilles med afbrydelse (BUU-kompetence).
