Der er kommet flere henvendelser på medlemstelefonen om dette spørgsmål. Se, hvad PLF anbefaler.
Vi haft flere henvendelser på vores medlemstelefon om, hvorvidt der er en god ide at agere som bisidder for sit plejebarn eller den unge ved møder med myndigheder, for eksempel ved børnesamtaler, møder i familieretshuset, Børn og Unge udvalget osv.
I følge af Barnets Lov er det ikke længere kun sagsbehandlerens opgave at orientere plejebarnet om sin ret at have en bisidder. Vi er som plejefamilier også forpligtet til at oplyse plejebarnet om dets ret til at harve en bisidder med til møder med myndigheder. Og vi skal fortælle, at plejefamilien skal være behjælpelige med at finde en neutral bisidder.
En bisidder er en neutral person, som kan sikre, at plejebarnets eller den unges eget perspektiv bliver hørt og plejebarnet eller den unge kan tale frit. Som plejefamilie kan vi være usikker på, om der kan findes en neutral bisidder i plejebarnets eller den unges netværk, fx lærer, pædagog, træner osv.
PLF’s anbefalinger
PLF anbefaler, at vi plejefamilie ikke er bisidder for vores plejebarn eller den unge, fordi vi som udgangspunkt kan være farvet af vores egen perspektiver, interesser, ønsker osv. Alene det faktum, at vi plejefamilie har en kontrakt på plejebarnets anbringelse, betyder, at vi ikke kan betragtes som neutral.
Kontakt Børns Vilkår
Ønsker dit plejebarn at have en bisidder med til mødet med en myndighed, anbefaler PLF, at du som plejefamilie kontakter Børns Vilkår.
Børns Vilkår har en stab af professionelle bisidder, som kender til barnets eller den unges rettigheder, lovgivningen osv.
Det er vigtigt at have en god dialog med den anbringende kommune om plejebarnets eller den unges ønske om at have en bisidder med til møder med myndigheder.
Beder den anbringende kommune dig som plejefamilie om at agere som bisidder for plejebarnet eller den unge, anbefaler PLF at du henviser til en neutral person i plejebarnets netværk, eller at du anbefaler, at Børns Vilkår bliver kontaktet for at bede om en bisidder.
Du kan kontakte Børns vilkår på:
Telefon: 35 55 55 59
Mail: bv@bornsvilkar.dk