PLF er den største landsdækkende fagforening for og af plejefamilier. Vores fagforening er i rivende
udvikling med stor tilgang af nye medlemmer, og vi ønsker derfor, at forstærke vores team af faglige
konsulenter.
Lige nu søger PLF 2 faglige konsulenter (fuldtid/deltid) med fokus på medlemmernes løn, arbejdsvilkår og
forhandling for plejefamilierne.
Kan du nikke genkendende til følgende:
– Du har indsigt, erfaringer og viden om plejefamilieområdet.
– Du er klar til at udfordre dig selv fagligt i meningsfulde arbejdsopgaver, hvor du gør en forskel for
plejefamilier og deres anbragte børn ofte i sårbare situationer?
– Du kan lide at arbejde i et mindre team med andre faglige konsulenter, også selv om I ikke sidder sammen
fysisk.
– Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret.
– Du har bil og har lyst til, at køre ud til plejefamilier og møder i landets kommuner mv.
Har du fuld plade, så synes vi, du skal læse videre.
Jobbet:
Dit arbejde som faglig konsulent vil være varieret, med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din
arbejdsdag og dine opgaver, hvor vores medlemmers arbejdsvilkår er på spil.
Her vil du og dine faglige kompetencer være med til, at skabe en forskel for vores medlemmer. En forskel,
der også gerne skulle sikre en forskel for det anbragte barn og fornyet konstruktivt samarbejde med
anbringende kommune.
Du kan se dig selv som rådgiver for vores medlemmer, og hvor du også deltager i møder i kommunerne,
Ankestyrelsen og tilsynet som bisidder eller partsrepræsentant for vores medlemmer.
Vigtigt er, at du som forhandler skal være i stand til at holde hovedet koldt og hvile i din faglighed også
under pres.
Dit arbejde vil typisk foregå hjemmefra – men bilen er et vigtigt redskab i at kunne komme rundt til møder.
Du får faglig sparring online og fysisk, både med kollegaer og formandskabet, hvor der er tæt dialog og
opfølgning.
Som fagforening er det vores vigtigste opgave at sikre vores medlemmer de bedste løn – og arbejdsvilkår.
Dermed sikre vi også landets mest udsatte børn robuste plejeforældre. Plejeområdet står for nuværende
uden overenskomst.
Vil du vide mere?
Hvis du overvejer at være en del af vores stærke arbejdsfællesskab, er du meget velkommen til at kontakte
vores formand Inge Neander på mobil 26742810.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og følger overenskomst.
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler
Ansøgningsfristen er onsdag den 24. april 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den
29. april i Nyborg.
Stillingerne ønskes tiltrådt den 1. juni 2024 eller snarest muligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV på job@plejefamilierne.dk