Interview med Christina, som fik hjælp af PLF’ s mentorordning. Hun havde en svær start med første anbringelse og manglede en af tale med om de udfordringer, der var.
Vera: Hvordan er du blevet bekendt med at PLF har en mentorordning, hvor man få hjælp af en erfaren og til mentoropgaven uddannet kollega?
Christina: Det var gennem en privat kontakt. Det var godt nok en omvæltning at komme fra en lederjob til at blive plejefamilie. Når man er helt ny i faget, er der jo mange ting, man ikke ved, og vi har ingen kolleger tæt på i hverdagen.
Jeg følte faktisk, at det hele var uoverskueligt, også fordi vores første anbringelse har været svær. Men gennem bestyrelsesarbejde på en skole kendte jeg Jannie, som sidder i bestyrelsen i PLF.
Jeg kunne ikke være stille, når Jannie og jeg mødes, og jeg talte med hende ved alle lejligheder om jobbet. En dag sagde jeg til hende: Er det ikke nogen, der kan hjælpe mig? Det skal være en, der ved noget om, hvad det vil sige at være plejefamilie, og som har tid til at tale med mig.
Jannie formidlede til en af PLF’ s mentor, som så kontaktede mig ret hurtigt. I starten havde jeg bare brug for at tale om alt, lige fra vores nye plejebarn, anbringelsen, og hvordan det var forgået til samarbejde med kommunen, biologiske forældre og en masse andre ting.
Og det var dejligt, at der var en, der bare lagde øre til, lyttede og gav mig tid og ro til at fortælle alt det, der væltede ud af mig.
Aftalen var, at jeg måtte ringe eller skrive, når jeg havde brug for det, og alle spørgsmål var ok.
Det er jo en helt ny verden at komme i. Vi står jo ret meget alene med vores arbejdsopgave i hverdagen.
Først efter at jeg havde læsset af, kunne vi kigge på nogle mere konkrete problematikker, og jeg fik meget hjælp, for eksempel i forhold til samarbejde med kommunen, hvor min mentor bare sagde: Det skal de ikke byde dig, det er ikke i orden. Vi talte om, hvordan jeg kunne sørge for, at alt det, der fyldte i forholdt med samarbejde med kommunen, kunne komme på plads, så det blev, som jeg havde brug for.
Det skaber noget ro i vores nye liv, at jeg har en, som jeg kan kontakte. For det er en, som har viden og erfaringer, og som kan sparre med mig om det, jeg ikke forstår eller som fylder meget.
Det er lang tid siden jeg har været i kontakt med min mentor, men vi har en aftale om, at hvis der er noget, så må jeg gerne kontakte hende.
Jeg kan kun anbefale PLF’s mentorordning, især til de helt nye plejefamilier. Det har været en kæmpe hjælp for mig. Og stor tak til min mentor.
PLF siger tak til Christina for at dele sine erfaringer med PLF’s mentorordning.
Her kan du læse mere om : Her kan du læse om PLF’s mentorordning