Her er nogle gode råd fra PLF til at forebygge og takle seksuel grænseoverskridende adfærd

Børn og unge med seksuel grænseoverskridende adfærd udviser ofte i længere tid bekymrende signaler og tegn på adfærd.  

Undersøgelser viser, at op mod en tredjedel af alle kendte overgreb bliver begået af en person under 18 år.  

Vi ved, at børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, er i en særlig risiko for at opleve seksuelle krænkelser eller seksuelle overgreb. 

Vores plejebørn er i den særlige risikogruppe, som har krænkende adfærd, som overskrider andres grænser og har afvisende seksuel adfærd. 

Det er derfor afgørende, at vi i plejefamilien sætter ord på barnets ret til egen krop, retten til at sige til og fra, når andre børn/unge eller voksne overskrider barnets grænser, og at der er plads til de dårlige og gode hjemligheder. 

Vi skal have en plan for, hvordan vi taler om seksualitet 

Det er vigtigt, at vi som plejefamilier har en plan for, hvordan vi taler om temaer som 

• seksualitet 
• barnets egne grænser og andres grænser  
• hvad der er et overgreb og vold  
• hvad der er seksuelle overgreb  

Disse temaer skal tales om på samme måde, som vi taler om mobning, motion, sund kost osv., og vi skal vide, at når vi taler om disse emner, er vi med til at beskytte barnet mod seksuelle overgreb og lærer barnet, at det er vigtigt at være opmærksom på andres grænser og ikke overskride andres grænser, især når det handler om seksuelle grænser. 

Jo tidligere barnet viser seksualiserende adfærd, desto større er sandsynligheden for, at barnet har oplevet et seksuelt overgreb. Sandsynligheden for, at barnet selv bliver en, der krænker andre, går over andres grænser eller tillader andre at gå over dens grænser, er stor.   

Det handler om forebyggelse 

Hvad skal vi være opmærksomme på, og hvilke signaler skal vi reagere på? 

• Først og fremmest er det vigtigt at være nysgerrig, når barnet er seksualiserende i sin adfærd, er interesseret i andres kønsdele, eller bruger et seksualiserende sprog, som ikke tilhører barnets alder. (være opmærksom på barnets naturlige udvikling) 
• Det er vigtigt, at du som plejeforældre kan tåle at tale om det, du oplever som bekymrende, at du nysgerrigt spørger ind, og at du ikke går i panik eller reagerer med skam og skyld, og ikke vil have noget at gøre med det. 
• Det er vigtigt, at vi som plejefamilie inddrager hele netværket, alle vigtige fagpersoner, som skal støtte og supervisere i den given situation. Vi skal være i fællesskabet være nysgerrige på, hvad der er på spil, hvorfor har barnet/den unge denne adfærd, hvad ligger der til grund? Hvad er normalt – hvad er ikke normalt? 

• Hvordan skal vi som plejefamilie takle seksualiserende adfærd over for os plejeforældre, vores biologiske børn og vores andre plejebørn. 
• Som plejefamilie har vi muligheder for at guide barnet tæt i forholdt til egen og andres grænser, hvad der er acceptabel seksuel adfærd i forholdt til alder og venskaber. Det er vigtigt at være tydeligt og sætte tydelige grænser, når barnet eller den unge viser seksualiserende adfærd og sprog over for dig. 

I PLF oplever vi, at plejefamilier hurtigt kan kaste håndklædet og opsiger en opgave, når der er sket et overgreb i plejefamilien. 

Vi oplever også i høj grad, at kommuner reagerer kraftigt, flytter de andre plejebørn, flytter det krænkende plejebarn, eller at socialtilsynet trækker godkendelsen fra en plejefamilie. 

Der er brug for særlig støtte og behandling 

Vi ved, at børn og unge, der selv udviser krænker adfærd og seksuel afvisende adfærd, har brug for særlig støtte og behandling. Tal med jeres familieplejekonsulenter og myndighedssocialrådgiver om det. Børn og unge har brug for hjælp for at få stoppet krænkende adfærd. Lav sammen med kommunen en plan for, hvordan man gennem en psykosocial indsats kan stoppe adfærden og forhindre, at barnet eller den unge udvikler mønster på krænkende adfærd, som barnet tager videre med sig i voksenlivet. 

Vi ved, at plejefamilier kan blive ramt både på det professionelle og personlige plan, hvis der sker et overgreb i plejefamilien. 

Derfor er det så vigtigt, at I, når I oplever bekymrende seksualiserende adfærd, handler og ikke tror, at det hele vil gå væk af sig selv. 

Det gør det ikke – få hjælp til i form af supervision og hjælp til jeres plejebarn.