Hør, hvordan Patrizia og hendes plejebørn har oplevet at være en del af turen til Ribe Camp. Konklusionen er, at familien kommer med igen næste år.
2023 blev vores første år som deltagere på PLF’s Ribe Camp, men absolut ikke sidste.
Som plejefamilie med børn på 3 og 5 år opleves hverdagen fuld af “hverdag” med daginstitution, samvær, møder og restitutionstid. Det gav Ribe Camp os et afbræk fra og gav os samtidig en oplevelse af at være blandt andre ligesindede. Specielt oplevede jeg, der i det daglige “går hjemme” uden kolleger, et kollegialt fællesskab, hvilket jeg ofte savner i dagligdagen.
Et fællesskab hvor man kan drøfte almindelige plejefamilieproblematikker, men også samtaler af mere dyb karakter. Samtaler, man kun kan have med andre, der er i branchen.
I dagligdagen opsøger jeg fællesskabet i netværksgrupper, der også består af plejeforældre, (kvinder), men det er formiddage, hvor mange skal høres og tiden flyver af sted. På campen var der mere tid, og samtalerne var ofte uformelle og dybe og som noget nyt for mig både med mænd og kvinder.
Dage med aktiviteter og hygge
Fredag krydsede vi landet og ankom til Ribe. Vi fik nøglerne til en dejlig hytte, hvor vi kunne skabe en base for vores plejebørn. Aftenen gik med at falde til. Næste år vil vi prioritere at deltage i fællesspisningen allerede fredag. Det turde vi ikke i år, da vores børn har brug for ro efter så lang en biltur. Vi så os om på pladsen og fik allerede der mødt en masse familier på legepladsen.
Lørdag gik med fællesspisning, morgen og aften, og et kagebord vi desværre ikke deltog i, da vi var optaget af middagslur og pause, men for mig var højdepunktet en walk-and-talk, hvor kvinderne fik rum til at gå sammen og drøfte vores verden. Samt et møde med PLF, hvor der var rum til at stille spørgsmål om stort og småt og ellers bare hygge. Imens kørte mænd og unger rundt på pladsen i toget Futte.
Efterfølgende var det mændenes tur til walk and talk og snak. Eftermiddagen gik ellers med legeplads, tryk på t-shirt og hygge.
Aftenen var hyggelig med god mad, og vi oplevede en god stemning.
Vores plejebørn hyggede sig omgivet af andre børn. Men jeg oplevede, at specielt de større børn, der er mere bevidste om deres situation som anbragt barn, var et godt sted, med ligesindede og jævnaldrende at spejle sig i. Vores plejebørn forstod ikke helt, hvad de andre mente, når de andre børn spurgte, om det var plejemor og plejefar.
Vi ses til næste år.