Plejefamilier er en af de sidste faggrupper uden en arbejdsmarkedspensionsordning.
Arbejdsmarkedspensionerne skal sikre, at lønmodtagere i Danmark har tilstrækkelige midler, når de forlader arbejdsmarkedet, ud over folkepension og ATP.
Arbejdsmarkedspensioner blev for alvor introduceret og udbygget i 1980’erne som en del af målet om at sikre økonomisk tryghed for lønmodtagere, når de forlader arbejdsmarkedet.
I november 1987 indkaldte den borgerlige Schlüter-regering LO og DA til trepartsdrøftelser, hvor det blev besluttet på baggrund af den daværende økonomiske krise, at arbejdsmarkedspensioner skulle udbredes til hele arbejdsmarkedet. I dag har næsten hele det overenskomstdækkede arbejdsmarked en form for arbejdsmarkedspension. Læs mere her: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/arbejdsmarkedspensioner-1849/
Omfatter de fleste lønmodtagere
Arbejdsmarkedspensionerne kom gradvist til at omfatte de fleste lønmodtagere, herunder offentligt ansatte, op gennem 1990’erne.
Der har været et politisk ønske og en bred konsensus om, at alle offentligt ansatte skal have en arbejdsmarkedspension i Danmark. Dette ønske er tæt knyttet til Den Danske Model, hvor arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer) forhandler overenskomster.
3 slags arbejdsmarkedspensioner
Der er 3 slags arbejdsmarkedspensioner:
- overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension, der er aftalt gennem en overenskomst
- firmapension, der er aftalt mellem en arbejdsgiver og et pensionsselskab
- tjenestemandspension for statstjenestemænd m.fl. og for tjenestemænd ansat i kommuner og regioner
- Arbejdsmarkedspensionsordningen i kommunerne
Pensionsordningen i kommunerne spænder mellem 13 til 18 procent af den samlede løn.
Typisk udgør arbejdsgiverbidraget 2/3 af indbetalingen, mens lønmodtageren selv betaler 1/3.
De store pensionsselskaber, som administrerer arbejdsmarkedspensionerne, udgør i dag en væsentlig del af Danmarks polstring mod trange økonomiske tider.
Det er på høje tid, at plejefamilier får en pensionsordning!
