Værd at vide om ”den gode samtale”

Den gode samtale handler ikke om, at barnet skal have ret, men om at barnet føler sig lyttet til, forstået og taget alvorligt.

Denne artikel er en efterfølger på artiklen om Inddragelse.

Samtalen skal tage afsæt i den viden, sagsbehandleren har om det anbragte barn og vurdere, hvordan det anbragte barn kan støttes i at give udtryk for sine egne meninger og synspunkter.

Der skal selvfølgelig tages hensyn til det enkelte barns eller den unges alder, kompetencer og evner. Nogle gange vil en ”almindelig samtale” give mening, andre gang må andre metoder tages i brug.

Hvis det anbragte barn for eksempel har en kognitiv funktionsnedsættelse, skal der tænkes Kreativt, og det stiller helt andre krav til sagsbehandlernes faglige kompetencer og fleksibilitet. Det kan være samtale via leg, eller man kan gå en tur.

Sagsbehandleren skal have blik for, at nogle af vores plejebørn har svært ved at udtrykke sig og give udtryk for egne behov og ønsker. Det kan være biologiske forældres behov, mormors behov eller plejeforældrenes behov, der bliver formidlet. Det kræver en særlig indsigt og kompetence fra sagsbehandlerens side.

Dette er en overordnet ramme for ønskesamtalen med sagsbehandleren for vores plejebørn. Som plejefamilie oplever vi desværre alt for ofte, at den gode samtale, hvor vores plejebarn føler sig lyttet til, taget alvorligt og inddraget i sagen, ikke finder sted. Vores plejebørn føler sig alt for ofte overset, tromlet og ikke vigtig i sagen.

Sofies oplevelser

Sofie på 16 år (er ikke hendes rigtige navn. PLF kender hendes fulde identitet) har været anbragt stort set hele sit liv og har haft mange samtaler med sine sagsbehandlere igennem tiden:”Nu er jeg jo et tvangsanbragt barn, så jeg har haft rigtig mange samtaler med mine sagsbehandlere. Da jeg var lille, syntes jeg egentlig, det var meget hyggeligt, at hun kom på besøg og snakkede med mig og min lillesøster, men da jeg blev større, syntes jeg, det mere blev som et forhør og mindede mig om, at jeg var anbragt.”

”Jeg ved godt, at jeg er anbragt, men den måde (himler med øjnene) – altså. Hun spurgte ikke sådan direkte, men jeg skulle svare på, om jeg gerne ville hjem til min far og bo, og det ville jeg jo ikke, og det vidste hun godt, for det havde jeg sagt så mange gange før.”

”Da jeg blev ung – 14 år, tror jeg, fik jeg ny sagsbehandler. Hun var forfærdelig. Hun kunne virkelig ikke lide mig. Vi kom op at skændes, fordi hun ikke gjorde det, som hun skulle, og det sagde jeg til hende (bevilligede bl.a. ikke psykolog, selvom Ankestyrelsen havde pålagt kommunen det).”

”Hun blev heldigvis sat af, og hende, jeg har nu, er mega sød. Hun lytter til mig, og så ser hun godt ud. Hun forstår ligesom ungdommen og spørger ind til mig, og hvordan jeg har det. Ikke ind til, hvordan jeg har det med min (biologiske)mor og søskende. Jeg får lov til at være mig selv. Når jeg taler med hende, syntes jeg, det er en god samtale, fordi hun ved, hvad hun vil spørge om, og hun er interesseret i mit liv,” siger Sofie.

Ikke-inddragelse

Selvom plejebørns inddragelse i beslutningerne om deres eget liv er vigtig, for at sikre rettigheder og trivsel, er der også nogle risici og udfordringer forbundet med at inddrage dem i disse processer. Det stiller store krav til sagsbehandlingen.

Anbragte børn kan opleve svære emner som følelsesmæssig belastende. Det kan være om konflikter i familien, ændringer i anbringelsen eller ændringer i hverdagen.

De kan ligeledes føle sig presset til at tage stilling til svære beslutninger, som de måske ikke er parate til eller ikke forstår kompleksiteten af.

Hanne Warming, professor i Socialret på RUC, siger i et debatindlæg i ”Socialt Indblik” ugen ”Børneinddragelse uden de rette ressourcer kan efterlade børn med traumer, fordi de evt. får presset en indsat ned over hovedet, som ikke giver mening i deres liv. Det kan få den anbragte til at få en følelse af, at ”det er dig, den er gal med, og du skal ændres”.

”Med så lidt til rådighed kommer det ret langt hen ad vejen til at handle om at prøve at få barnet til at forstå, hvorfor den løsning, man præsenterer, er en god ide. Og den form for inddragelse er ikke-inddragende.”

Læs mere her.

https://www.socialtindblik.dk/hanne-warming-boerneinddragelse-uden-de-rette-ressourcer-kan-efterlade-boern-med-traumer

Hvordan støtter du dit plejebarn?

Tal med barnet eller den unge om, hvad der skal ske, og hvad formålet med samtalen er. Brug formuleringer, der passer til barnets alder og funktionsniveau. Forbered barnet på at udtrykke sine tanker og følelser ved hjælp af åbne spørgsmål og små samtaler. Skab en tryg ramme for samtalen. Det vil hjælpe barnet med at have tillid til det, der skal foregå.

PLF opfordrer plejefamilien til at finde en, som barnet kan være sammen med under samtalen, hvis barnet eller den unge er lidt ængstelig for samtalen. Det kan være en voksen, som barnet har tillid til, en fagperson, f.eks. en lærer eller pædagog, som barnet eller den unge er tryg ved, eller en bisidder fra en børneorganisation – f.eks. fra Børns Vilkår.

Inspiration til emnet