Lovforslaget om Barnets Lov behandles i Folketinget. Men hvad handler forslaget om?

Skrevet af PLF

april 28, 2023

Barnets Lov er en del af aftalen ”Børnene først”. Barnets Lov skal træde i kraft i løbet af 2023. Derfor er det vigtigt, at vi plejefamilier ved, hvad Barnets Lov handler om.

Børnene Først blev vedtaget i maj 2021 af et stort politisk flertal. Med Barnets Lov får barnet flere processuelle rettigheder, og barnet får mulighed for at have en mere aktiv rolle i egen sag.

Hvad er så formålet med Barnets Lov?

Regeringen og et bredt flertal af de politiske partier ønsker at styrke indsatsen for udsatte børn og unge for at sikre, at børnene har ret til at modtage den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv.

Barnets Lov er en omfattende lov med godt 1100 sider plus bekendtgørelser. Her kommer de overordnede emner i Barnets Lov:

Punkt 1: ”Bedre og tidligere indsats for udsatte børn og unge og deres familier” betyder
  • at alle børn har ret til et omsorgsfuld hjem
  • at de mest udsatte børn får den rette hjælp tidligere
  • at en bedre grunduddannelse af familierådgiveruddannelsen skal være med til at sikre en grundig børnefaglige undersøgelse
  • et styrket fokus på omsorgssvigt i minoritetsfamilier
  • en helhedsorienteret screening af hele familien og bedre mulighed for fleksible støtteophold.

 

Punkt 2: ”Færre skift og mere stabilitet” betyder
  • at de anbragte børn oplever færre skift, mere stabilitet og varige relationer
  • man kan fremrykke adoption til inden fødsel, hvor man har dokumentation for, at forældrene ikke vil kunne tage vare på barnet
  • at flere børn skal anbringes i fleksible netværk

 

Punkt 3: ”Flere rettigheder til børn og unge” (hjørnestenen i aften) betyder
  • · at man højner kvaliteten i indsatsen ved at samle alle regler, der retter sig mod udsatte børn (uanset årsagen for udsatheden) i én lov
  • · at anerkende barnet i sin egen ret (uafhængig af forældrenes ret)
  • · at barnets rettigheder skal styrkes, og det skal være nemmere for barnet at bede om hjælp
  • · mere fleksible indsats og foranstaltningsmuligheder. Det mangler at blive konkretiseret, hvad man mener med dette
  • · at barnets ret til en til en bisidder skal styrkes gennem oplysningsarbejde
  • · at barnet får partstatus fra 10 år og har klageret fra 12 år
  • · at barnet har ret til psykologbehandling uden forældrenes samtykke. Det kræver en lovændring af Sundhedsloven
  • · at alle børn skal kende til deres rettigheder. Der tales om rettighedsskoler i udsatte områder
  • · at barnet ikke må få ansvaret for sit liv. Det er kommunens pligt at hjælpe børn i de udsatte familier

 

Punkt 4: ” Bedre kvalitet i anbringelserne” betyder
  • at barnet får ret til at bede om en anbringelse og ret til at bede om en permanent anbringelse
  • et kvalitetsløft i anbringelserne – helhedsorienterede screening og indsats for hele familien forbedres
  • at kommunen skal udarbejde en obligatorisk forældrehandleplan – en plan for støtten (selv når forældrene siger nej tak)
  • fokus på at bevare relationen til søskende, familie og netværk
  • at barnet får ret til en ’second opinion’ i Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted
  • at opholdssteder og døgninstitutioner får en øget beslutningskompetence i forhold til barnets dagligdag

 

Punkt 5: ”Bedre kvalitet i sagsbehandling og styrket retssikkerhed” betyder
  • mere nærhed og tid i sagsbehandlingen
  • at tiden skal flyttes fra dokumentation til relation – rum til faglig sparring og pligt til at have 2 sagsbehandlere på de komplicerede sager
  • at en ny ”Barnets plan” skal sikre en mere aktiv rolle for barn og familie ved fastsættelse af mål for aktiviteter

 

Punkt 6: ”Godt ind i voksenlivet” betyder
  • at hvis samfundet har taget ansvar for et barn eller ung, må der ikke gives slip eller gives op på barnet eller den unge
  • at hele efterværnsområdet skal nytænkes, og der skal være et selvstændigt kapitel om unge i Barnets Lov
  • konkrete mål for overgangen til voksenlivet fra 16 år – målene skal kobles sammen med ” Barnets plan”

 

Punkt 7: ” fra aftale til virkelighed” betyder
  • en grundig implementeringsindsats af Barnets Lov
  • at kommuner med mange børnesager kan få ekstra hjælp gennem en støttepulje og skræddersyet rådgivning
  • at grunduddannelserne skal klæde de studerende bedre på til arbejdet i børneområdet, og der skal etableres en ny akkrediteret familierådgiveruddannelsen som overbygning på socialrådgiveruddannelsen

Intentionen med Barnets Lov er, at ingen børn må vokse op i hjem med omsorgssvigt, og der skal være et styrket fokus på, at de mest udsatte børn får den rette hjælp tidligere.

I PLF mener vi, at det er vigtigt, at du som plejeforælder har den fornødne viden om de lovændringer, der ligger i Barnets Lov, især hvis det gælder barnets rettigheder.

Her kan du se lovforslaget https://www.ft.dk/samling/20221/lovforslag/l44/index.htm

Læs PLF’s bekymringer i forhold til barnets lov