Arbejdet med at implementere Barnets Lov kommer til at have betydning for, hvordan kommunen ønsker, at plejefamilierne løser opgaven og samarbejdet om et anbragt barn. 

Den 1. januar 2024 er Barnets Lov trådt i kraft  

Kommunerne er godt i gang med at implementere den nye lovgivning på det specialiserede område Barnets Lov i deres arbejde i familieafdelingerne. Barnets Lov har et øget fokus på barnets rettigheder. Mange kommuner har sendt informationsbreve ud til deres plejefamilier og alle de samarbejdspartnere, som arbejder med børn og unge, som er anbragt uden for deres biologiske hjem. 

Arbejdet med at implementere Barnets Lov vil få stor betydning for arbejdet i familieafdelingen. Det kommer til at have betydning for, hvordan kommunen ønsker, at plejefamilierne løser opgaven og samarbejdet om et anbragt barn. 

Barnets Lov indeholder en række bestemmelser, og det er vigtigt, at du som plejefamilie kender til de vigtigste. Her får du 9 fokuspunkter:  

1. Løbende inddragelse af børn og unge (også de helt små børn og børn med funktionsnedsættelse), hvor sagsbehandleren skal spørge om plejebarnets holdninger og synspunkter, som så skal kunne afspejles i sagsbehandlingen. PLF mener, at plejebarnet gives et enormt ansvar for dets liv – og mange gange kan det være svært for barnet at konsekvensberegne det, barnet ønsker sig. Derfor er det rigtig vigtigt, at barnet ved, hvad formålet med samtalen med sagsbehandleren er, og barnet må gerne på forhånd kende til de spørgsmål, som sagsbehandleren kommer til at stille. Det er alle involverede parters ansvar, at plejebarnet skal kunne forberede sig på samtalen, og der kan stilles krav til plejeforældrene om at klæde plejebarnet på til samtalen. Det er sagsbehandlerens ansvar at finde den inddragelsesform, der passer bedst til barnet, Derfor er det vigtigt, at plejebarnet kender til sin mulighed for at sige fra, hvis det oplever, at sagsbehandleren ikke gør sig umage, eller ikke er ordentlig. 
2. Barnets ret til en bisidder. Det er rigtig godt, at barnet har en bisidder med til især de samtaler med sagsbehandleren, som kan være svære eller meget betydningsfulde for barnets liv. Spørg kommunen, hvem der skal sørge for, at plejebarnet har en bisidder med til samtalen.  
3. Alle børn, der er fyldt 10 år, har fået status som juridisk part i deres egen sag. Det betyder, at barnet har partstatus og dermed ret til at klage over afgørelser, der er truffet i barnets sag af sagsbehandleren. En klage kan handle om en afgørelse, barnets er uenige i, eller en klage over sagsbehandlingsfejl. 
4. 2 sagsbehandlere i nogle sager for at understøtte sagsbehandlingen, give bedre mulighed for, at informationer om sagen ikke går tabt, og for at plejebarnets har bedre mulighed for at møde en, som barnet kender. Det er især i børnesamtalerne, at der vil være 2 sagsbehandlere til stede.
5. Ret til en second opinion. Plejebarnet og plejefamilier får ret til en second opinion, hvis en kommune beslutter, at et barn under 10 år skal hjemgives eller flytte anbringelsessted. I så fald kan Ankestyrelsen foretage en uvildige vurdering af kommunens beslutning.  
6. Styrket fokus på barnets ret til kontinuitet i anbringelsen og retten til nære og stabile relationer. 
7. Plejebarnet kan anmode om at få suspenderet samværet i op til 8 uger, eller at der skal være en støtteperson med til samværet. 
8. Er plejebarnet over 10 år, kan det anmode om en permanent anbringelse (videreført anbringelse). 
9. Kommuner er forpligtet til at søge rådgivning fra VISO i sager om adoption uden samtykke. Ofte har kommuner kun begrænset erfaring i adoptionssager, hvor VISO kan supervisere kommunen i sagsbehandling af disse sager. 

Ikke sidste udvej 

Det er centralt, at et barns anbringelse ikke skal ses som sidste udvej, men også kan være det første rigtige skridt for at sikre et udsat barn et trygt liv.  Men Barnets Lov lægges der også op til, at sagsbehandleren kan fortage en individuel vurdering om, hvorvidt og ofte der skal følges op på indsatsen. Umiddelbart er kun den første opfølgning fastsat ved lov. 

Nye videoer 

Fra 1. januar udkommer der forskellige videoer fra Socialministeriet. De er målrettet børn og unge i alderen 10-17 år og skal oplyse børn og unge om deres rettigheder. Videoerne kan findes på socialministeriets hjemmeside. Alle danske kommuner skal fra 1. april 2024 have en indgang på deres hjemmeside, hvor børn og unge hurtigt og nemt kan finde frem til, hvem i kommunen, der kan hjælpe dem. 

Se Introduktionsvideo om barnets lov;  https://www.youtube.com/watch?v=Js7x2VEul6A

Fakta om nye ord i barnets lov 

• foranstaltninger ændres til “støttende indsatser” 
• handleplan ændres til “barnets plan” eller “ungeplan” 
• aflastning/aflastningsophold ændres til “støtteophold” 
• opholdssteder for børn og unge og døgninstitutioner ændres til “børne – og ungehjem” 
• efterværn ændres til “ungestøtte” 
• sagsbehandler ændres til ”børn- og ungerådgiver” 
• døgnophold for biologiske forældre og børn og unge ændres til “familieanbringelse”