Alle anbragte børn bør gennemgå en sansemotorisk undersøgelse som en del af udredningen af deres trivsel/mistrivsel og udviklingsmuligheder, siger Anne Kaltoft Ohsten, familieterapeut og sanseintegrationsvejleder. Hun anbefaler en sansemotorisk udredning. 

Kære plejeforældre og andre fagfolk omkring anbragte børn og unge. 

Måske har I hørt om “sansemotorik” og “sanseintegration” mange gange før. 

Måske er det allerede noget, I går op i. For mange tror jeg dog, at det kan være 

Uklart, hvad det betyder, og hvad det kan bruges til. 

Mit mål med nedenstående er at bidrage med et vigtigt opmærksomhedspunkt 

til jer, som arbejder på at forbedre tilværelsen for børn, der har brug for en ny 

eller en ekstra familie. 

Anbringelsesområdet er noget, der ligger mit faglige hjerte nært, og har gjort det 

siden jeg selv arbejdede som sagsbehandler på anbringelsesområdet for efterhånden 

en del år siden. 

Jeg har mødt mange anbragte børn og besøgt mange hjem, hvor børn er budt velkomne med deres rygsække af omsorgssvigt, traumer, tab og ikke mindst de udfordringer, disse ting kan føre med sig. 

Jeg ved, at det kan være udfordrende at finde præcise årsager til et omsorgssvigtet barns reaktioner og den bedste retning i støtten – både til barnet og til familien som helhed. Og oftest er det et sammensurium og overlap af en masse forskellige problematikker, som ikke nødvendigvis kan betragtes adskilt eller puttes i kasser.  

Her vil jeg dog præsentere en – for mig – stor øjenåbner i forhold til et område, som for det første er helt fundamental for at hjælpe børn til bedre trivsel, og som for det andet er utroligt nærliggende at se på i forhold til anbragte børn som specifik målgruppe. 

Den sansemotoriske udvikling generelt 

Den sansemotoriske udvikling er fundamental for trivsel og læring. Nervesystemet udvikles og stimuleres gennem hele livet, men særligt de sanseindtryk, barnet får i de tidlige leveår, danner grundlag for dets måde at håndtere udfordrende situationer, krav, nye oplevelser og at være åben for læring. 

Er der ubalancer eller understimulering på det sansemotoriske område fra en tidlig alder, kan børn have udfordringer med f.eks. koncentration, sociale relationer, hånd-øje-koordination, lydsensitivitet, aggressioner, kravafvisning, overfølsomhed i forhold til, hvordan tøj føles på kroppen, deltagelse i fælles aktiviteter og lignende. 

Dette bliver oftest opdaget i indskolingstiden, da det er her, kravene til barnet og de fastsatte rammer kan komme i strid med barnets fundamentale forudsætninger for regulering og ”hensigtsmæssig adfærd”.  

Hvorfor er det særligt relevant for anbragte børn? 

Anbragte børn har det til fælles, at de kommer fra et omsorgsmiljø med utilstrækkelige eller direkte skadelige handlinger fra forældrene. Lige så forskellig graden af omsorgssvigt kan være, lige så mange måder kan det være kommet til udtryk på. For de fleste forældre med lav grad af overskud og forældrekompetence har barnets sansemotoriske udvikling dog sjældent været prioriteret eller haft tilstrækkelig opmærksomhed.  

Og forståeligt nok – selv for ressourcestærke forældre – er det et område, der fortsat er i udvikling og som der bliver sat mere og mere fokus på. Det er endnu ikke en naturlig del af alles forståelse for, hvad god og nødvendig spæd-/småbarnsomsorg er. 

Der er større forståelse for den basale og den følelsesmæssige omsorg, og der er stort fokus på det, når man matcher et barn med rette plejefamilie og tilrettelægger den rette støtte. Lige så vel er der stor opmærksomhed på de følelsesmæssige og mentale konsekvenser, det kan have haft for barnet at være blevet omsorgssvigtet og at blive anbragt. 

Min opmærksomhed ligger på, at der i lige så høj grad bør være opmærksomhed på barnets fysiske forudsætninger for både bearbejdning, generel trivsel og for den videre udvikling. 

Det vil sige opmærksomhed på, om barnets sansemotoriske fundament er i balance, og om der er behov for at rette op på noget, som ikke er stimuleret tilstrækkeligt i de tidlige leveår. 

Hvad kan man gøre? 

Det er min faglige overbevisning, at man i forståelsen og behandlingen af børns problematikker hverken kan eller bør adskille det mentale og det fysiske perspektiv. 

I det store billede mener jeg, at alle anbragte børn bør gennemgå en sansemotorisk undersøgelse som en del af udredningen af deres trivsel/mistrivsel og udviklingsmuligheder. Det vil give plejefamilien de bedste forudsætninger for at støtte barnet relevant og helhedsorienteret.  

For først når det sansemotoriske fundament er stabilt og i balance, kan man begynde at bygge ovenpå, med f.eks. læring, sproglig udvikling og psykisk robusthed.  

Mine anbefalinger 

På det lavpraktiske plan vil jeg anbefale, at I som plejeforældre (og andre fagfolk omkring barnet) er opmærksomme på, om jeres plejebarn/-børn viser tegn på, at der kunne være ubalancer i det 

sansemotoriske fundament.  

Som nævnt ovenfor kan tegnene være mange, men fællestræk er sensitivitet, overreaktion eller underreaktion på diverse stimuli i hverdagen (lyd, lys, bevægelsesaktiviteter, berøring/tekstur). 

Er der tvivl om, hvad tegnene kunne være, eller hvad man gør ved det, så står jeg klar til at samarbejde med jer. 

Hvordan kan samarbejdet foregå? 

Med en sansemotorisk udredning bliver der lavet et overblik over barnets sansemotoriske fundament. 

Det sker gennem legeaktiviteter på barnets præmisser, som giver et billede af dets reaktioner, funktioner og udfordringer inden for de primære sanser; vestibulær (også kaldet balancesansen), kinæstesi (muskelledsansen) og taktil (følesansen). 

Derefter sammensættes et træningsforløb, som kan integreres i hverdagen og evt. i skolen. Målet er at ”spole tilbage” og skabe balance i barnets nervesystem og sikre den rette sansemotoriske udvikling.  

Det, som ikke er stimuleret tilstrækkeligt tidligere kan indhentes – det er aldrig for sent at rette op på ubalancerne. 

Med den sansemotoriske udvikling på rette spor, har barnet bedre forudsætninger for trivsel, udvikling og læring.  

Jeg håber at ovenstående har givet indblik i, at det derfor er et rigtig godt sted at starte, i vores 

ønske om at hjælpe anbragte børn på vej til trivsel i deres nye omsorgsmiljø. 

Hvis du vil vide mere? 

Foruden muligheden for individuelle forløb i min klinik, tilbyder jeg også kurser for plejefamilier.  

Her kan man få større viden om vigtigheden af det sansemotoriske fokus, men man kan også kan få kompetencer i forhold til både at opdage og hjælpe med at regulere sansemotoriske ubalancer. 

Er du interesseret i at høre mere om enten forløb eller kursus, så kontakt mig på mail:  

kontakt@familierummethumlebaek.dk, eller ring til mig på 24203073. 

Du kan også se mere på www.familierummethumlebaek.dk  

Venlig hilsen  

Anne Kaltoft Ohsten, familieterapeut og sanseintegrationsvejleder