Hvad kendetegner nye plejefamilier, og hvorfor vælger de at blive plejefamilie

Plejefamilie medlemstyper

Læs om en ny undersøgelse fra VIVE, der præsenterer de forskellige perspektiver, motiver og betænkeligheder, nye plejefamilier giver udtryk for

VIVE – Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd har i september 2021 offentliggjort en rapport som omhandler en undersøgelse af nye plejefamilier i Danmark.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Socialstyrelsen, som skal bruges til at kunne kvalificere arbejde med rekruttering af nye plejefamilier.

Du kan finde hele rapporten på VIVE’s hjemmeside.
Nye plejefamilier (vive.dk)

Faktum er, at der er i dag en stigende efterspørgsel på plejefamilier, da Kommuner i højere grad vælger at anbringe i plejefamilier frem for døgninstitution eller opholdssteder, samtidig med at der er plejeforældre der går på pension eller som vælger et andet arbejde.

Der er tale om en akut mangel på plejefamilier.

Selve undersøgelsen præsenterer en viden om de forskellige perspektiver, motiver og betænkeligheder nye plejefamilier giver udtryk for og som er nyttige viden for alle der beskæftiger sig med området. Fagforening for plejefamilier bruger det aktuelle viden i dialogen med ministeriet, politikker og embedsfolk.

Fakta om plejefamilier
Af de nye godkendte plejefamilier er:

  • 63% er kvinder i alderen 41-50 år
  • 78% har en erhvervsfaglig eller mellemlang uddannelse (typisk som pædagog eller lærer)
  • 57% bliver godkendt som almen plejefamilie
  • En godkendelse som forstærket plejefamilie kræver, at mindst en af plejeforældrene har erfaring i arbejde med børn eller unge
  • De nye plejeforældrenes motivation er at kunne gøre forskel for et barn
  • Deres bekymringer handler om manglende rettigheder, økonomisk usikkerhed og manglende pension.

Opmærksomhedspunkter

  • Der anbringes kun få børn, der matcher en almen belastningsgrad. Som en familieplejekonsulent bemærkede i en samtale med PLF: Kommunerne har ikke råd til at anbringe børn eller unge med en almen belastningsgrad.
  • Det betyder, at mange af de nye plejefamilier skal vente i op til flere år, før de får en henvendelse fra en kommune.
  • Eller også kan nye plejefamilie blive kontaktet af kommunen med en sag, hvor der efter opstart af anbringelsen kan dokumenteres en højere belastningsgrad, end der er dokumenteret af anbringende kommune, og som ikke matcher godkendelsen eller den opgave, som plejefamilien er i stand til at løse. Der kan også være mismatch i honorering og den faktiske arbejdsopgave.

Anbefalinger fra PLF

Der er behov for et mere smidigt godkendelsessystem. Det må blive nemmere at blive godkendt til forstærket plejefamilie, hvor tilsynets opgave må være at være mere understøttende i form af udvidet grunduddannelse og nemmere adgang til supervision.

Der er behov for, at myndighederne er villige til at skabe mere ens og ordnede forhold i honorering, pension og rettigheder som ligger i en overenskomst.

Der er behov for, at Danmarks eksisterende og dygtige plejefamilier mødes af myndigheder med respekt og vilje til et ligeværdigt samarbejde med det anbragte barns/ unges tav i centrum.

Størstedelen af de nye plejeforældre kommer fra et job med overenskomst, det vil sige ordnede arbejdsforhold. Det betyder også, at disse plejeforældre i en større grad vil kræve en ordentlige og respektfuld samarbejde med den anbringende kommune og Tilsynet.

Det danske samfund risikerer at miste dygtige og engagerede nye plejeforældre pga af uregulerede og urimelige arbejdsforhold.

Skrevet af PLF

januar 20, 2022