Ifølge direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl har det alt for store konsekvenser, når børn og unge ikke føler sig lyttet til og anerkendt i sagsbehandlingen.
Barnets Lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, har et særligt fokus på børns ret til at blive hørt og inddraget i egen sag.
Barnets Lov bygger på FN´s Børnekonvention og har fokus på, at børn skal høres, beskyttes og behandles som selvstændige individer med egne rettigheder.
Inddragelsen halter
For de fleste anbragte børn i plejefamilie er det en selvfølge at tale med ”kommunen” og have børnesamtaler med sin sagsbehandler.
For nogle børn sker det stort set aldrig, for nogle sker det sjældent og for andre sker det jævnligt.
I de sager, hvor der er uenigheder om forvaltningens indstillinger og beslutninger, og hvor konfliktniveauet er højt, kan der være rigtig mange samtaler på et år.
En ny undersøgelse fra Børns Vilkår slår fast, at børneinddragelsen halter.
Ifølge direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl har det alt for store konsekvenser, når børn og unge ikke føler sig lyttet til og anerkendt i sagsbehandlingen.
”Vi er meget langt fra det, som er intentionen med den lovgivning, der er trådt i kraft med Barnets Lov. For vi ser, at børnenes oplevelse af at blive inddraget er alt for ringe.”
(Socialmonitor.dk/nyheder/art10105239/21. oktober 2024).
Inddragelse er ikke noget nyt
At børn skal inddrages og lyttes til i egen sag, er på ingen måde nyt. Allerede i ”Gravesen-reformen” fra 1992 blev det første gang formuleret, at 15-17-årige havde partsret og de 12-årige høringsret ved anbringelsen. Alligevel halter området fortsat.
Ifølge juraprofessor Laura Lundy, der har speciale i børns rettigheder, oplever børn og unge alt for ofte ”at de ikke bliver inddraget i sagsbehandlingen af deres egen sag, og når de bliver inddraget, er det primært for at bidrage ’til systemet’ i form af information og dokumentation.”
Sådan kan du hjælpe dit plejebarn
For at støtte barnet bedst muligt før en samtale og skabe tryghed under samtalen, er det vigtigt at hjælpe barnet med at forstå samtalens formål og skabe tillid omkring processen.
Tal med barnet om, hvad der skal ske, og brug enkle ord, der passer til barnets alder. Forbered barnet på at udtrykke sine tanker og følelser ved hjælp af åbne spørgsmål og små samtaler.
PLF opfordrer plejefamilien til at finde en bisidder, som barnet er tryg ved. Det kan være en erfaren fagperson eller en voksen, barnet har tillid til, for eksempel en pædagog eller bisidder fra en børneorganisation fra for eksempel Børns Vilkår.
Inspiration til at læse mere om emnet
- På Social- og Boligstyrelsen hjemmeside
https://www.sbst.dk/boern/videnscenter-om-boerneinddragelse-og-udsatte-boerns-liv
- Børns vilkår. Rapport om Børn og Unges møde med kommunen. Oktober 2024
https://bornsvilkar.dk/om-boerns-vilkaar/publikationer-og-rapporter/
- Børnerådet
https://www.boerneraadet.dk/vi-arbejder-for/boerneinddragelse/
- PLF’s hjemmeside, hvor I beder ”frøken AI” undersøge: Barnets Lov inddragelse
Fakta om Barnets Lov
Barnets lov er trådt i kraft den 1. januar 2024. Loven styrker børns rettigheder på en række punkter:
- Børn får partsstatus ved det 10. år. Det betyder blandt andet, at børnene har adgang til at klage over afgørelser.
- Med loven er det også muligt for børn selv at sige nej til samvær med deres forældre i en periode, ligesom det er et krav, at man ser på støttebehovet hos alle søskende, når et barn bliver anbragt på grund af forældrenes omsorgssvigt.
- Samtidig har børn, hvis forældre eksempelvis har et misbrug eller står i en konfliktfyldt skilsmisse, ret til at opsøge behandling i en civilsamfundsorganisation uden forældrenes samtykke.
Kilde: Social- og Boligministeriet