Dejlig dag sammen med mit plejebarn og i godt selskab med Livets Farver – Plejefamiliedag i Esbjerg.
En flok plejeforældre fra Esbjerg kommune deltog lørdag den første februar sammen med deres plejebarn på kurset om ”farvernes kraft”. Kurset var arrangeret i samarbejde med PLF og Livets Farver.
Finn Nørbygaard er ambassadør for Livets Farver, og dagen startede med, at han sendte en videohilsen til deltagerne.
Finn Nørbygaard har været anbragt, og han siger: ”Anbragte børn har nogle følelser, som andre ikke har, men som er normale for dig.”
Vejrtrækningsøvelser for børnene
![]() | Herefter kom underviserne fra Livets farver – Lisbeth og Anette – på, hvor de især henvendte sig til børnene. Vi startede med en vejrtækningsøvelse, hvor Lisbeths forklarede, om ”Vagus-nerven”. Vagus-nerven er kroppens kommunikationsmotorvej mellem krop og hjerne. Vejrtræningsøvelsen giver energi og er en slags ”vagus-snack”. Selvom det var en smule ”langhåret” og kringlet at forstå, sad alle børn musestille, lyttede og deltog entusiastisk i vejrtrækningsøvelsen. Lisbeth havde tydeligvis fanget deres interesse. |
Ro og tryghed
Det var egentlig kendetegnende for dagen, at alle lyttede, deltog og blev mere og mere åbne og frie i løbet af dagen. Der blev skabt en ro og tryghed i rummet, som var rar at være i. Selv under øvelsen, hvor vi skulle sidde stille med lukkede øjne i 3 minutter, var der helt stille i lokalet. Der blev danset, fjollet og grinet. Ikke mindst Anettes optræden med VR-briller på, hvor hun med bævende knæ ”går planken ud på 28. etage ” tog kegler. Man bliver narret af, hvad øjet ser. Især roen, tryghedsrummet og sanseligheden tager vi med os hjem. | ![]() |
Skøn oplevelse i en travl hverdag
Min plejedatter og jeg havde en skøn dag, hvor der var plads til fordybelse, sanselighed og læring i et trygt rum.
I en travl hverdag, har man sjældent mulighed for at kunne fordybe sig sammen omkring en aktivitet, der er planlagt ned til mindste detalje, og som giver så god mening.
Et af plejebørnene var meget forknyt og indesluttet i starten af dagen, men tøede mere og mere op. På dagens sidste spørgsmål, hvor børnene blev spurgt om, hvad tanker er, svarede hun: ”De kan også være destruktive”. Jeg opfattede, at dette svar kom, fordi det var et trygt rum at være i, og det blev ikke set ned på, at man også kunne have negative tanker.
Jeg kan derfor kun på det kraftigste opfordre jer til at deltage i de kurser, som PLF og
Livets Farver har planlagt i løbet af året.
Næste gang bliver i Kolding den 25. marts 2025.
Læs mere om Livets Farver i denne artikel fra Børn & Fritid februar/marts 2023.
Boern-og-Fritid-Taknemmelighed-2-sider.pdf