Få et overblik over efterårets mange aktiviteter i PLF

PLF tilbyder vores medlemmer et hav af aktiviteter over året, hvor der både er noget for de voksne, og hvor også vi samler plejefamilierne med biologiske og anbragte børn/unge til vores plejefamiliecamps.

Som landets største fagforening for og af plejefamilier ønsker vi at klæde dig på til at være den bedste udgave af dig selv, hvad enten det handler om forhandlingsteknikker, egenomsorg, netværk eller supervision for kriseramte pleje- og netværksfamilier.

Listen er utømmelig, og vi gør os umage for at tilbyde de rette tilbud på rette tid.

Feddet maj 2027
Vi er næsten lige hjemvendt fra flere gode og fantastiske dage på PLF Camp Feddet, hvor der på trods af lidt forvirring over dato (det tog I alle pænt, tak for det), var rigtig mange glade plejefamilier og forventningsfulde børn/unge samlet.

Feddet Camping byder på rigtig mange muligheder for aktiviteter, og det var fantastisk at se, hvorledes svømmehallen, de mange legepladser samt aktivitets- og computerrum blev udnyttet til fulde.

Imens var der ofte rigtig mange voksne (og børn), der hyggede på den fælles udeplads, hvor der var gang i is, sodavand og en enkelt drink eller øl til de voksne, hvor snakken gik, og der blev leget og knyttet bånd.

Vi kan kun anbefale, at I tilmelder jer PLF Camp på Feddet, der holdes næste gang den 21. til 23. maj, 2027.​

Meld jer til her

Bestil dit sommerhus, din teltplads eller din campingvogn direkte ved at kontakte Feddet, telefon 56 72 52 06. Oplys PLF20, så fratrækkes 20 % rabat på det, I lejer.

Ribe september 2026
PLF Camp Ribe kommer til september. Der er allerede rigtig mange tilmeldte. Husk at kontakte Ribe Camping på telefon 75 41 07 77, hvis du mangler et sted at bo.

Vi anbefaler, at alle, som deltager på PLF Camp, Ribe, melder sig til her

Meld jer til her

 

Når du er tilmeldt, får du info om de planlagte aktiviteter på vores PLF-camp samt tilbud om madordning (plejer at være populær).

Kursusdage i august om forhandlingsteknikker
Den 25. august kommer Kaare Thomsen til Middelfart og holder en hel kursusdag med fokus på forhandlingsteknikker. Dagen er fuldt ud booket, men skriv dig evt. på venteliste ved at henvende dig til kontakt@plejefamilierne.dk

Vi opfordrer også alle jer, som har deltaget på kurset – enten online eller fysisk – til at melde jer til kurset i forhandlingsteknikker ved Kaare Thomsen den 27. august, hvor det foregår online i tidsrummet 09.00 til 11.00, hvor de vigtigste pointer bliver repeteret.

Meld dig til ONLINE-kursus 27. august.

Meld jer til her

 

Vi arbejder på at finde endnu en dato på Sydsjælland i efteråret, hvor Kaare Thomsen holder et kursus i forhandlingsteknik. Nærmere om dette, når vi har datoen på plads.

Konference i København i september
Den store konference, som PLF holder i København den 24. september 2026 på Scandic Copenhagen, kan du læse mere om i en selvstændig artikel. I den er der også tilmelding til konferencen.

Læs mere og meld dig her

Konferencen kan også følges online og sendes direkte på vores sociale platforme.

Julebrunch
Julebrunch med socialt samvær og fokus på Danmarkskortet, plejefamiliereformen og overenskomsten er ligeledes i støbeskeen. Derudover planlægger vi en kursusdag i Sønderjylland om egenomsorg ved Jens Einar. Kursusdagen vil blive sendt online til alle øvrige PLF-medlemmer.

Der er nok at se frem til. Husk at få meldt dig til. Vi ønsker at se så mange af vores medlemmer til vores arrangementer som overhovedet muligt.

Vel mødt!

Skrevet af PLF

juni 22, 2026