PLF har holdt sin første generalforsamling efter udtrædelsen af Serviceforbundet. Det har været nogle måneder med mange udfordringer, men også med en stor tro på fremtiden.

Læs formandens beretning her;

Formandens beretning (kun det talte ord gælder)

Hold da op hvor er jeg både stolt og ydmyg over at stå i fronten for jer og denne fantastiske bestyrelse.

Det har jeg gjort siden medio november 2021.

Vi rykkede sammen i bestyrelsen – vi kendte ikke hinanden så godt – som vi gør nu. Vi fordelte de forskellige opgaver. Jeg tør godt sige, at vi knoklede – og alle have fælles fokus på næste havn – for pr. 1. juni skulle vi være klar til at stå på egne ben. Det var slut med Serviceforbundet.

Hvilke systemer skulle vi have? Vi fik købt SOFUS. Som flere af jer kender fra kommuner. Vi bruger det som vores medlemssystem.

Hvor skulle vores adresse være? Den blev flyttet hjem til mig. For ikke at bruge økonomi på en adresse, hvor ingen ville være.

Vi skulle også finde en advokat og ekstern statsautoriseret revisor.

Så er der alt teknikken – vi fandt et super if-firma. Og ved samme firma fik vi også vores bogholder.

Vi fik desværre nogle udfordringer med overgangen til den nye PBS aftale, men alt det praktiske …… skulle nu være på plads. Vi beklager, at der har været lidt rod i det med ind/udmeldelser og rykkere.

Vi fik valgt vores nye logo. Det var en interessant proces. Hvad skal et logo indeholde, hvad tænker du og andre, når de ser trekanter eller firkanter i et logo. Ret hurtigt kom vi frem til, at det skulle være nemt at skrive, og så skulle det kunne ses, hvis der lå et brev på et skrivebord fra os.

Jeg synes, vi kom i mål, PLF står flot og kan ses. (Tror også mange synes, at vi kan høres) Logoet er en opgradering af det første logo fra 1974.

Vi har en del netværksgrupper – det er utroligt givende for plejefamilier at være en del af en gruppe, hvor alt kan drøftes og selvfølgelig med tavshedspligt. Vi fra bestyrelsen kommer gerne på besøg, og der har også været møder med en ekstern underviser. Hvis der er ønske om en dyrere oplægsholder, så kan et par grupper gå sammen, og så er jeg sikker på, at Jannie finder en løsning på det.

Vi lagde godt ud med en konference i Nyborg, for at markere vores farvel til Serviceforbundet. Jeg var utrolig glad for, at Serviceforbundet formand John Nielsen prioriterede os. Han kom og gav os nogle flotte ord med på vejen.

Kurser har der også været – et kursus i af fremstå stærkt, når du skal forhandle (afholdt i Odense og Slagelse) og et kursus om at være ansat til at være forældre afholdt i Vordingborg. I næste måned er der Camp i Ribe 130 deltagere. Og den 20. september er der en konference i Randers – vi har meget fokus på at opkvalificere vores medlemmers kompetencer.

Vi har indgået en aftale med Tryg om kollektiv ulykkesforsikring – for vores medlemmer og deres plejebørn. Vi i bestyrelsen er faktisk glade for, at det har været muligt at indgå sådan en aftale med Tryg, og håber da også, at der kan komme flere medlemsfordele af samme karakter. Det er dyrt, men godt.

Jeg bliver nødt til at prale – jeg synes, det er så vigtigt, at alle vores medlemmer ved det. PLF har et kæmpe højt serviceniveau – hvilket jeg håber, at I alle kan bekræfte. Vi hjælper i telefontiden – og resten af døgnet alle ugens dage. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi har denne dedikerede bestyrelse og nogle fantastiske socialrådgivere tilknyttet.

Jeg gætter på, at vi i år allerede har ydet hjælp til ca. 75 plejefamilier.

Et par håndfulde medlemmer har fået en mentor.

Mentor ordningen er jeg personligt rigtigt glad for. Den har nu været i luften et lille år, og der er heldigvis flere og flere, der efterspørger hjælp.

Vores medlemstelefon – hvor vi er klar på hverdage mellem 9-12.30. Gætter på, at der i gennemsnittet er 8 opkald pr. dag. De fleste medlemmer kan hjælpes i telefonen eller over mail.

Det er rart at have disse telefonsamtaler med vores medlemmer. Nogle kunne sige – I skal da ansætte en. Nej siger jeg – det er så vigtigt, at vi har ”hands-on” på det, der sker i det virkelige liv. Personligt – elsker er et stort ord, men så må jeg sige, jeg er vild med de samtaler.

Vi har jo ikke en normal arbejdsdag i PLF – vi er alle plejeforældre – og vi mødes ikke fysisk ved en kaffemaskine i hverdagen. Nej vi bruger Teams – vi ringer sammen – vi skriver sammen. Men der går ikke en uge uden, at alle på kryds og tværs har talt med hinanden. Det er helt fantastisk at opleve dette sammenhold.

Vi er godt kendt i mange kommune. Hos socialtilsynene. I Social og Ældreministeriet (ikke pga min alder, men fordi jeg vil have ordentlige forhold til plejefamilierne.) I Kl og mange andre steder.

Vi bliver også kontaktet af flere, der ønsker vores deltagelse i forskellige projekter. Det er jo mega dejligt at vores viden bliver efterspurgt og kan bruges.

Vi er en hel bestyrelse – med en flad struktur – ingen kan alt, men alle kan noget – og hele bestyrelsen står i front for jer medlemmer.

Vi står i fælles front for den sejeste gruppe mennesker, der dag ud og dag ind arbejder for, at de børn, I har boende hos jer, får en tryg og dejlig barndom. Det er et fantastisk arbejde, men det er også et meget krævende arbejde. Til tider kan det også være et meget ensomt arbejde. Jeg er overbevist om, at rigtig mange plejefamilier er udstyret med nogle særlige pippi-gener.

Vi skal som arbejdsgruppe passe rigtig godt på hinanden – lad nu være med at fare i blækhuset og kritisere en kollega for et eller andet ligegyldigt. Brug hellere krudtet, der

hvor det rent faktisk kan gøre en forskel. Måske du har mulighed for at tale med en politiker i din kommune. Ikke alle – desværre – der sidder i et byråd eller i Folketinget ved, hvad det vil sige at være plejefamilie. De aner da ikke, hvad vi slås med. Det må vi sammen sørge for, at de bliver bevidst om.

Jeg er da også vildt forundret over, at det er en selvfølge, at jeg helt ufrivilligt er blevet sponsor til kommunen eller Feriefonden – for jeg ser heller ikke mine feriepenge.

Når jeg nu vælger at nævne feriepengene, så er det ikke for at starte en kæmpe diskussion. Enig vi bliver snydt, men alligevel er feriepengene langt nede på min ønskeseddel.

Det er de, for der er simpelthen noget, der er vigtigere.

Jeg har desværre set alt for mange grumme – ja virkelige grumme sager.

Sager hvor plejefamilier – efter rigtig mange år i faget – pludselig ikke lever op til Socialtilsynet krav til at være plejefamilie. Jeg bliver så ked af det – på de menneskers vegne, der har givet sig selv og deres familie til plejebørn. Og så slutter et arbejdsliv på denne måde, og endnu værre – når også plejebørn må skifte familie.

Ved ikke, hvad jeg skal sige – men her er der i hvert fald plads til forbedring.

PLF vil – som noget helt nyt – stramme grebet lidt mere om de kommuner, der simpelthen ikke er ordentlige over for vores medlemmer. PLF vil ikke blive ved med at se på, nu går vi skridtet videre, og så bliver den pågældende kommune blacklistet af os, og vi vil melder ud, hvorfor man ikke skal tage ny opgave ind derfra. Er der nogen, der vil gøre det alligevel. Ja der er der sikkert. Så må vi til den tid se, hvordan de skal hjælpes videre.

Lige nu kandiderer følgende kommuner: (5 kommuner nævnt på generalforsamlingen)

Så jeg mener – vi må kæmpe os til ordentlige forhold. Det som andre fagforeningerne fik kæmpet igennem i slut 60’erne og starten af 70’erne – det er der, vi er.

Hvorfor bliver vi ikke anerkendt – vi skal minde systemerne om, at vi er FAMILIER. Familier er forskellige – vi skal ikke være små pædagogiske opholdssteder. Vi skal have lov til at have forskellige værdier.

Vi skal ikke ændre os efter, hvem der nu er på tilsyn i vores hjem.

Når vi skal kigge fremad – så er vi også nødt til at kigge tilbage. Som jeg nævnte i starten, vores logo er en opgradering af det fra 1974. Så hvis der ikke havde været for en Jens, Thomas, Thomas (næstformand), Hanne, Marianne, Per og mange andre, så havde PLF ikke været, hvor vi er i dag. De lagde nemlig trædestenene til os, og det må vi ikke glemme at anerkende dem for. Vi benytter med stolthed deres sten og lægger nye, så PLF hele tiden er i udvikling.

Det har været spændende, udfordrende, lærerigt og til tider har der været brug for en kæmpe boksepude.

Men jeg er så klart til at fortsætte – der er rigeligt at tage fat på – og med jeres opbakning, så er jeg sikker på, at vi nok skal komme i mål.

Tak for jeres tid.