Hvad siger loven og Ankestyrelsen om hjemgivelser?

Hvad siger Loven

Skrevet af PLF

januar 23, 2024

For os plejefamilier er kommunens afgørelse om hjemgivelse er ikke kun en følelsesmæssig svær situation at stå i. Der er også mange ting om proces og rettigheder, der er vigtigt at have styr på.

Hvad siger Barnets Lov kapitel 11 om hjemgivelse?

Der står, at anbringelsen skal ophøre:

  • når den har nået formålet
  • eller når anbringelsen ikke længere opfylder formålet
  • eller når den unge fylder 18 år

Det skal du vide om hjemgivelse efter Barnets Lov

  • Kommunalbestyrelsen er den myndighed, der træffer afgørelse om en hjemgivelse og også om hjemgivelsesperiodens længde. (stk.3) Længden kan variere fra få dage op til 6 måneder. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en hjemgivelsesperiode. Er der særlige forhold, kan kommunalbestyrelsen undlade at træffe afgørelse om hjemgivelsesprocessen (principafgørelse Ankestyrelsen 96-13).
  • I vurderingen om et barn skal hjemgives, skal der indgå, om hjemgivelsen vil være til barnets eller den unges bedste.
  • Inden der træffes afgørelse om hjemgivelse, skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra anbringelsesstedet/plejefamilien.
  • Længden af hjemgivelsesperioden skal sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse, og skal give tid til at sætte evt. støttende indsatser i den biologiske familie i værk.
  • Hjemgivelsesperioden er en videreførelse af den eksisterende anbringelse.
  • Har forældre trukket deres samtykke til en frivillig anbringelse, skal der laves en vurdering af, hvorvidt der skal hjemgives eller tvangsanbringes.
  • Plejefamilien kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse (§100, stk.1), når børn under 10 år skal hjemgives.

Hvad siger Ankestyrelsen om hjemgivelse?

  • Hvis forældremyndighedsindehaver eller den unge fyldt 15 år anmoder om hjemgives, har kommunen som udgangspunkt altid en pligt til at vurdere anmodningen om hjemgivelse.
  • Er en sag til behandling ved Ankestyrelsen eller domstole, har kommunen ikke pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse.
  • Træffer kommunen afgørelse om at hjemgive et tvangsanbragt barn/ung, skal kommunen umiddelbart orientere kommunens børn og unge-udvalg.
  • Børn og unge-udvalget og udvalgets enkelte medlemmer kan underrette Ankestyrelsen, hvis der er bekymring for barnets eller den unges hjemgivelse. Børn og unge-udvalg kan ikke omgøre kommunens afgørelse om hjemgivelse.
  • Kan kommunen ikke imødekomme anmodning om hjemgivelse, og er betingelser for en tvangsanbringelse fortsat til stede, skal sagen lægges op til behandling for børn og unge-udvalget til en ny afgørelse. Børn og unge-udvalget skal vurdere, om betingelser for en tvangsanbringelse stadigvæk er til stede. Træffer børn og unge-udvalget afgørelse om, at betingelser for tvangsanbringelse ikke længere er til stede, skal kommunen træffe afgørelse for hjemgivelsesperioden.
  • Kommunen kan udlade at fastsætte hjemgivelsesperioden under særlige omstændigheder, for eksempel hvis plejeforældre flytter eller siger op samtidig med, at barnet eller den unge skal hjemgives af andre årsager. En anden grund kan være, at hjemgivelsen sker lige op til skolestart, og hvor der vurderes, at det vil være bedst, at barnet eller den unge starter samtidig i skole som de andre klassekammerater.
  • Der er mulighed for, at kommunens afgørelse om hjemgivelsesperioden kan påklages i Ankestyrelsen.

Kontakt PLF

For os plejefamilier er kommunens afgørelse om hjemgivelse er ikke kun en følelsesmæssig svær situation at stå i. Der er også mange ting om proces og rettigheder, der er vigtigt at have styr på.

Stå du i den situation at jeres plejebarn skal hjemgives, har du velkommen til at kontakte PLF til rådgivning og som kan støtte dig gennem de følelsesmæssige processer