Med udgangspunkt i en aktuel sag på Sjælland har PLF skrevet til socialministeren om genforhandling af en kontrakt.
Til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Socialudvalget – Folketinget (må gerne offentliggøres)
Kære social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil og Folketingets Socialudvalg
Aktuel sag i en kommune på Sjælland (lignende sag andre steder i landet)
En plejefamilie skal have genforhandlet deres kontrakt.
Plejebarnet er 11 år. Plejebarnet har først været i aflastning i plejefamilien.
Plejebarnet har nu boet fuldtid i plejefamilien i ca. 2 år.
Plejefamilien startede på 8 vederlag, da opgaver blev fuldtid.
Det er en stor opgave. Bio mor er psykisk syg, og i perioder er der over 80 telefonopkald i døgnet. Plejefamilien er dygtige til at håndtere bio mor. Så både plejebarn og bio mor har nogle gode timer sammen, når der er samvær.
Nu vil kommune sætte plejefamilien ned i løn. Minus 10.000 kr. pr. måned. I denne kontraforhandling skal plejefamilien også skrive under på, at de om et år går yderligere 5000 kr. ned pr. md. Hvis plejefamilien ikke vil acceptere dette. Så kan de se sig selv som opsagt med udgangen af januar måned.
Kommunen sætter anbringelsen i spil på grund af økonomi. Er det lovligt?
Biologisk familie ønsker ikke, at plejebarnet skal flytte fra nuværende plejefamilie.
Plejefamilien syntes ikke, at det er rimeligt, at de skal have et ansvaret for denne opgave til en aflønning, der er mindre end dagpengesatsen. Der er ikke pension og feriepenge med i aflønningen.
Alligevel vælger plejefamilien i medio januar at skrive til kommune, at de vil tilbyde at fortsætte, hvis de kan aftale 6 vederlag pr. måned anbringelsen ud. Det afviser kommunen. De har fundet en ny plejefamilie. Og nu mener de også, at der er samarbejdsproblemer mellem kommunen og plejefamilien.
Det er tragisk, at et barn bliver flyttet.
Kan second opinion bruges i forbindelse med kontraktforhandling?
Vi ser alt for ofte, at når der har været en tvist mellem kommune og plejefamilie, så ender det med, at plejefamilien bliver mast. Kommunerne underretter med oplysninger om plejefamilierne, uden at der er belæg for det. Underretning til Socialtilsynet – ”de er ikke samarbejdsvillige” etc. Der er en magtkultur, og der er ingen, der i kampens hede husker – det er plejebarnets barndom, det hele handler om.
I kan komme med så mange love, der skal sikre barnet, men det hele handler om, hvordan kommunerne håndtere det i dagligdagen. Der er ingen retssikkerhed, hverken for plejebørn eller plejefamilie.
I kommunerne er der nedsat et Honoreringsudvalg. Samtidig bliver der brugt vendinger – det er politisk besluttet, at en plejeopgave ikke må ”koste” mere end 5 vederlag. Hvor er den individuelle vurdering?
Hvorfor står der ingen steder, at et barn ikke må blive flyttet pga. økonomiske årsager. Det handler ikke om urimelige høje lønninger, det handler om en stabil løn. En løn, som man kan leve af, og en løn, hvor der er til pension og ferie. I en kontraktforhandling – som i princippet ikke er en forhandling, men et diktat.
Det er da helt urimeligt, at man i en ”forhandlingssituation” medtager det, der først skal forhandles om næste år.
Ingen opgave burde honoreres med mindre end 7 vederlag for en fuldtids plejeopgave.
Ingen flytning af børn pga. økonomi.
De bedste hilsner
Inge Neander
