Må kommunen spørge om, hvilken fagforening du er organiseret i?

Må kommunen

Har kommunen ret til at vide, om du er organiseret i en fagforening eller ej, og i givet fald hvilken fagforening du er medlem af? Få svaret her.

Må kommunen spørge om, hvilken fagforening du er organiseret i?

Nej, det må kommunen ikke.

Som borger i DK kan du helt selv bestemme, hvilken fagforening du gerne vil være medlem af. I Danmark har vi frit fagforeningsvalg. Det er kun dig selv, der afgør, hvilken fagforening du vælger, eller om du i det hele taget vil stå i en fagforening.

Din arbejdsgiver og kollegaer må ikke bestemme, hvor du er medlem. Kommuner, der spørger direkte ind til, hvilken fagforening du er medlem af, udviser meget dårlig stil, og det er ikke lovligt.

En arbejdsgiver må ikke lægge vægt på dette ved en ansættelse og heller ikke afskedige på grund af fagforeningstilhørsforhold.

På det sidste er vi blevet gjort opmærksom på, at enkelte kommuner direkte spørger plejeforældre, om de er medlem af PLF. Det må de ikke.

I kan rolige svare, at det er en privatsag, og at der er frit fagforeningsvalg.

Vi vil også gerne bede dig om at orientere PLF, hvis du bliver spurgt om dette af en kommunal medarbejder.

 

 

 

 

 

 

Skrevet af PLF

oktober 27, 2023