PLF stiller krav om udbetaling af feriegodtgørelse

PLF stiller krav om udbetaling af feriegodtgørelse

Kommuner, som ikke tilbyder aflastning ved afvikling af ferie, bryder ferieloven. Læs om PLF’s krav.

Plejefamilier har ret til 5 ugers ferie ligesom alle andre lønmodtagere. Trods denne ret er mange plejefamilier reelt tvunget til at holde ferie med plejebarnet uden mulighed for aflastning.

Dette er i strid med ferieloven og har store konsekvenser for plejefamiliernes psykiske arbejdsmiljø.

Flertallet af kommunerne varsler fortsat alle 5 ferieuger til afvikling i skolernes ferieperiode, uden at skrive noget om muligheden for at vælge at afholde ferie uden plejebarnet. Det gør de i henhold til den samme praksis som for årtier siden. Reelt har plejefamilierne ikke den valgfrihed, ferieloven giver dem ret til.

Kommuner, som ikke tilbyder aflastning ved afvikling af ferie, bryder ferieloven. Læs om PLF’s krav.

Vi bør omfattes af feriekravet for personale i kommuner.

PLF har i forbindelse med krav om en overenskomst fremsat krav om, at plejefamilierne bliver omfattet af ”Aftale om ferie for personale ansat i kommuner.”

Derudover har vi fremsat krav om, at der aftales afholdelse af ferie med feriegodtgørelse, jævnfør ferielovens § 16, stk. 3, i stedet for afholdelse af ferie med løn.

Hvis man får udbetalt feriegodtgørelse i stedet for at holde ferie med løn, overføres ens feriepenge (godtgørelse) til feriekonto. Når man så skal holde ferien, går man ind på feriekonto via borger.dk og indtaster ferieperioden, hvorefter man får udbetalt feriepenge for det antal dage, man holder ferie.

Udgangspunktet i vores krav er fortsat, at plejefamilien i praksis kan holde ferie med plejebarnet.

Det er dog plejefamiliens eget valg, om de ønsker at holde ferie med eller uden plejebarnet.

Vælger retning

Kravet er således et opgør med mange kommuners krav om, at plejefamilier SKAL afholde ferie med plejebarnet eller plejebørnene uden at blive kompenseret for det.

 

Hvis plejefamilien afholder ferie uden plejebarnet, skal der kun udbetales feriegodtgørelse ved afholdelse af ferie. Det vil sige, at vederlaget (lønnen) stopper i ferieperioden.

Hvis plejefamilien holder ferie med plejebarnet, skal der udbetales både vederlag og feriegodtgørelse ved afholdelse af ferie med plejebarnet.

Dette vil styrke incitamentet til ferieafholdelse med plejebarnet, og gøre op med det uacceptable tvangsprincip, som kommunerne ulovligt har praktiseret i årtier.

Skrevet af PLF

februar 5, 2025