PLF vil gerne hjælpe kommunerne og være en samarbejdspartner. Men det kan vi ikke, så længe plejefamilier holdes udenfor rettighedsområdet.
I PLF kæmper vi videre for plejefamiliernes rettigheder.
I de medier, som dækker de sociale områder, hører man nu hver eneste uge om, at de i kommunerne mangler godkendte anbringelsessteder.
Vi skriver til de kommuner som sagerne omhandler, og tilbyder vores hjælp med at rekruttere og fastholde plejefamilier og forklarer, at selvom antallet af plejefamilier er faldet med 25 procent de sidste 10 år, kan det godt lade sig gøre at vende udviklingen.
Det kræver dog, at plejefamilierne får nogle bedre vilkår. Så længe plejefamilierne er rettighedsløse, er det umuligt at rekruttere og fastholde plejefamilier.
De kan bare anerkende, at vi er lønmodtagere
Vi skriver også til kommunerne, at KL ikke siger sandheden, når KL rådgiver kommunerne om plejefamiliernes overenskomstkrav, når KL påstår, at plejefamilier ikke er lønmodtagere.
KL undlader jo at sige, at KL (og dermed kommunerne) blot kan vælge at anerkende, at plejefamilier er lønmodtagere, og dermed også anerkende retten til at stille krav om og indgå en overenskomst.
PLF vil meget hellere hjælpe kommunerne og være en samarbejdspartner. Men det kan vi ikke så længe plejefamilier holdes udenfor rettighedsområdet.
Det er meget svært at forstå den prioritering der laves i kommunerne. Det koster kun en tredjedel at anbringe et barn i en plejefamilie, end at anbringe barnet på en institution.
Kommunerne spilder de penge, vi alle sammen betaler i skat, fordi de ikke forstår området og den situation, plejefamilierne er i som rettighedsløse.
Det kræver samarbejde, hvis vi skal hjælpes ad på anbringelsesområdet. Som det er nu, modarbejder vi hinanden.
Vi opfordrer kommunerne til at gå i dialog med os, og det må I som plejefamilier meget gerne hjælpe os med at sige videre ude i de enkelte kommuner.
