Efterværn har fået politisk bevågenhed, da det er en del af den kommende reform ”Børnene først”. Her giver socialrådgiver Mette Overgaard-Dahl et overblik over kommende tiltag.
Aftalen løfter området for udsatte børn og familier med 20 milliarder i årene 2022 til 2025.
Hovedårsagen til, at efterværnsområdet har politisk bevågenhed, er, at der i dag tabes for mange anbragte unge i overgangen til voksenlivet. Alt for få af de anbragte unge får en ungdomsuddannelse, ligesom de tidligere anbragte unge desværre også er overrepræsenteret i hjemløsestatistikkerne.
De kommende tiltag og ændringer på efterværnsområdet beror på en grundig analyse fordelt på tre hovedspor:
1. Økonomi af udgifter på efterværnsområdet
2. Bedre samspil mellem de sociale indsatser og uddannelse og bolig til de unge
3. Bedre overgange til et selvstændigt voksenliv med relationer og netværk.
Nytænkning af indsatsen
Analysen skal bidrage med konkrete bud/tiltag, der kan løfte området og i øvrigt danne grundlag for de politiske forhandlinger om nytænkning af efterværnsindsatsen, der løber hen over foråret 2022.
Der er politisk enighed om, at der som opfølgning på analysen skal igangsættes politiske forhandlinger i foråret 2022 med fælles målsætninger for fremtidens efterværnsindsats.
Anbragte unge skal ikke slippes, før de har slået rod i voksenlivet med:
- Bolig
- Uddannelse/job
- Netværk og relationer.
Det bliver spændende at følge processen, der allerede nu er godt i gang, og de første analyser af de tre hovedspor er allerede færdige.
Anbragte unge i efterværn vil være berettiget til at søge SU fra 1. august 2022
En anden nyhed for unge, der er i efterværn, er at de fra 1. august 2022 er berettiget til at søge SU. Dette blev varslet i en pressemeddelelse i juni 2021 og træder i kraft pr. 1. august 2022.
I dag har unge i efterværn, som er anbragt og i gang med en uddannelse, ikke ret til SU, da de enten får udbetalt tøj og lommepenge, eller får deres udgifter til daglig livsførelse dækket, og dette ligestilles med anden offentlig forsørgelse.
Bevæggrunden for ændringerne er et ønske om at sikre anbragte unge lige vilkår med andre unge, da mange anbragte unge har oplevet denne forskelsbehandling, hvilket nu søges udlignet med denne løsning.
Den anbragte unge vil fortsat kunne møde et krav om egenbetaling, efter gældende regler på det sociale område.
Her bliver det også spændende at følge, om denne ændring skaber den ønskede ligestilling og letter de anbragte unges vej igennem uddannelsessystemet.
