Om efterværn
Efterværn er et tilbud om støtte til unge i alderen 18 til 22 år, der umiddelbart op til deres 18. år har haft en fast kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet. Formålet med efterværn er at bidrage til, at de unge støttes til at etablere en selvstændig tilværelse på lige fod med andre unge.
Efterværn er et tilbud om støtte efter § 76 i lov om social service (herefter SEL), der forpligter kommunen til at vurdere, om unge i alderen 18 til 22 år, der umiddelbart op til deres 18. år (Umiddelbart op til er ca. 3 mdr. oplyser Ankestyrelsen) har været anbragt uden for hjemmet eller haft en fast kontaktperson (efter SEL § 52. stk. 3, nr. 6) skal have hjælp i form af efterværn. Det er den unges opholdskommune, som har pligten til at foretage denne vurdering. (Obs dvs. den kommune som plejefamilien og dermed den unge bor i)
Efterværn knytter sig til principperne i servicelovens § 46. Her er formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, at de kan opnå samme muligheder for kontinuitet i deres opvækst, personlige udvikling, sundhed, skolegang og forberedelse til et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten der ydes, skal være tidlig og helhedsorienteret, og tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte unges forhold. Støtten skal dermed bygge på den unges ressourcer og have fokus på at inddrage den unges synspunkter med passende vægt ift. dennes alder og modenhed (SEL § 46).
Særlige opmærksomhedspunkter
Skifter en anbragt ung opholdskommune ved det fyldte 18 år, skal den hidtidige opholdskommune oversende den reviderede handleplan til den unges nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal inden for 30 dage fra modtagelse af sagen også træffe afgørelse om den unges behov for efterværn. (Obs det er muligt at afgivende kommune fortsat beholder sagen, det kræver dog at den unge vil afgive samtykke hertil, samt at kommunen vil indgå i dette. Det er dog ofte også nødvendigt at minde kommunen om denne mulighed, da den ofte overses)
Før efterværnet tildeles skal kommunen – med inddragelse af den unge – foretage en individuel vurdering af den unges støttebehov. Efterværn skal tilbydes, når det må anses for at være af væsentlig betydning for den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået med at modtage efterværn (SEL § 76, stk. 1). Det er ikke et krav for tildeling af efterværn, at den unge kan klare sig uden støtte, når han eller hun fylder 23 år.
Efterværn kan tilbydes helt frem til den unge fylder 23 år, hvis det vurderes, at den unge har behov for det. Tilbud om efterværn kan ikke tidsbegrænses, men skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål i forhold til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år (SEL § 76, stk. 7).
Da efterværn er et tilbud til unge over 18 år, kan den unge vælge at takke nej. Der gælder dog særlige regler for dette i forhold til unge, der har fået pålæg om at modtage foranstaltninger efter serviceloven, fx i forbindelse med ungdomssanktionens fase 3, (hvilket dog sjældent vil være aktuelt for plejefamilier)
Etablering af efterværn efter det 18. år og genetablering
I nogle tilfælde kan der være gode grunde til, at der ikke iværksættes efterværn, når den unge fylder 18 år. Det kan fx være, at den unge har den støtte i netværket, som han eller hun har behov for, eller at den unge takker nej til efterværn. Det udelukker dog ikke, at efterværn kan etableres senere i den unges liv. I henhold til SEL § 76, stk. 4, kan kommunen også efter den unge er fyldt 18 år træffe afgørelse om at tildele eller (gen)etablere efterværn, hvis
· den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede,
· den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller
· støtte er ophørt, men behovet for støtte opstår igen, fx hvis den unge kommer ud for en krise eller andre forhold som påvirker den unges livssituation.
Serviceloven giver hjemmel til at tilbyde den unge flere forskellige former for støtte i efterværn.
For unge, der har været anbragt udenfor hjemmet umiddelbart op til deres 18. år kan kommunen tilbyde:
- Opretholdelse af et døgnophold på et anbringelsessted, som fx i en plejefamilie, på døgninstitution eller på eget værelse (SEL § 76, stk. 3, nr. 1).
- At der udpeges en fast kontaktperson til den unge, (SEL § 76, stk. 3, nr. 2).
- At der etableres en udslusningsordning på det hidtidige anbringelsessted (SEL § 76, stk. 3, nr. 3).
- Andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge (SEL § 76, stk. 3, nr. 4).
For unge, som har haft en udpeget fast kontaktperson, kan kommunen tilbyde:
- Fortsat opretholdelse af en udpeget fast kontaktperson efter det 18. år (SEL § 76, stk. 2).
Efterværn og SU og FGU ydelse: Det er blevet muligt for unge anbragte at modtage SU, samt FGU ydelse. Dette forudsætter dog at kommunen skal fastsætte egenbetaling, da de unge ikke må modtage anden forsørgelse, fra det offentlige.
Efterværn og egenbetaling: Det er den enkelte kommune som selv fastsætter og vurderer hvor høj en egenbetaling der kan opkræves ift. den unges indtægt, hvad enten dette er fuldtids eller fritidsjob. Det har dog aldrig været hensigten eller meningen at kommunen skal opkræve så høj en andel i egenbetaling, at den unge mister motivationen for at arbejde, hvilket Social og Ældre minister Astrid Krag, tydeligt har præciseret. Dette efterlader dog også den konkrete egenbetalings vurdering, på et meget forskelligt grundlag og vurderingstilgang alt efter hvilken kommune den unge kommer fra og i enkelte kommuner ser vi også en meget personafhængig vurdering, alt efter hvilken rådgiver tilgang som anvendes.