Dit plejebarn har ret til omsorg og beskyttelse. Men hvad gør vi, når det bliver svært? Når plejebarnet eller den unge ikke vil have hjælp eller nægter at samarbejde.
Få gode råd her
Dit plejebarn har ret til omsorg og beskyttelse. Som plejeforældre er det vores fornemste opgave at vise omsorg og sørge for, at plejebarnet føler sig tryg og beskyttet.
Det betyder, at vi som plejeforældre skal sørge for at plejebarnets hverdag hænger sammen, at barnet kommer i vuggestue eller børnehaven eller skole, har mulighed for at dyrke fritidsinteresser og kan være sammen med sine venner.
Det betyder også, at vi som plejeforældre skal sørge for passende tøj til årstiden, alt hvad barnet skal bruge til egen hygiejne, mad, medicin og lægehjælp, hvis der er behov for det.
Vi plejeforældre skal også kunne tale med plejebarnet og den unge om de gode og de svære ting eller gribe ind, hvis I tænker at jeres plejebarn den unge er i gang med at gøre noget dumt.
Gode råd, når det er svært
Men hvad gør vi, når det bliver svært, når plejebarnet eller den unge ikke vil have hjælp eller samarbejde. Her er nogle eksempler:
- Hvis barnet ikke vil gå i bad eller børste tænder: Hvis barnet eller den unge ikke gider eller kan, så skal du som plejeforælder støtte barnet eller den unge i at komme over sin modstand. Er modstanden så stor, at du som plejeforælder ikke kan hjælpe barnet eller den unge med sin egen hygiejne, er du forpligtet til at orientere din familieplejekonsulenteller sagsbehandler.
Du kan også henvende dig til PLFs netværk eller mentorordning og få hjælp her.
- Hvis barnet ikke vil gå i skole: Hvis barnet eller den unge ikke gider at gå i skole eller har skoleværing, så skal du som plejeforældre være nysgerrige på, hvad skoleværingen handler om, og være i dialog med skolen for at hjælpe barnet eller den unge, så det bliver nemmere at komme i skole, måske skal barnet overvinde sin modstand og angst. Er det et så stort problem, at det ikke kan løses i samarbejde med skolen, er du forpligtet til at orientere sagsbehandleren om det og bede om støtte/hjælp. Husk også at gøre det skriftligt.
- Hvis barnet ikke vil tage sin medicin: Er medicinen vigtig, skal du som plejeforældre hjælpe barnet eller den unge i at komme over sin modstand. Er det helt umuligt at få barnet eller den unge til at tage sin medicin, så skal du kontakte din læge og bede om hjælp her. Du skal kontakte barnets sagsbehandler, hvis der bliver talt om at give barnet medicin med tvang, for eksempel, hvis barnet ikke har nogen forudsætninger til at forstå, at det er vigtigt at tage medicinen.
- Hvis barnet ikke vil spise: De fleste plejebørn har en belastet historie om mad og spisningen med sig. Derfor er det vigtigt, at du som plejeforældre er nysgerrige på at forstå, hvad modstand i spisesituationen handler om. Hvis barnet eller den unge ikke selv kan sætte ord på, og du har prøvet forskellige tiltag, for eksempel at involvere barnet i madlavning, handle sammen ind osv. uden succes, er det vigtigt at få hjælp gennem supervision fra en familieplejekonsulent eller psykolog.
- Hvis barnet bevæger sig ud i uhensigtsmæssig adfærd eller en farlig situation: Nogle plejebørn eller unge bliver tiltrukket af upassende eller farlige adfærd. Som plejeforælder skal du gøre en indsats for at beskytte barnet eller den unge før, at han eller hun roder sig ud i uoverskuelige konflikter, drillerier, mobber eller farlige adfærd. Ofte er der brug for en tydelige markering, eller at du stopper barnet eller unge i en given situation. Det er selvfølgelige graden af den uhensigtsmæssige eller farlige adfærd, som gør, at du som plejeforældre skal vurdere, hvorvidt der er behov for andre tiltag. Det skal måske ske sammen med andre instanser som for eksempel skole, anbringende kommune osv.
Få flere oplysninger på Socialstyrelsens hjemmeside https://socialstyrelsen.dk/@@search?SearchableText=plejefamilie