Her er 2 spørgsmål om og svar på, hvad kommunen må. Kan kommunen pålægge anbragte børn og unge egenbetaling, fordi de har et fritidsjob eller anden indtægt? Og må kommunen pålægge dig som plejeforælder at skulle anvende tvang i afleveringssituation til samvær?
Få svarene her;

Kan kommunen pålægge anbragte børn og unge egenbetaling, fordi de har et fritidsjob eller anden indtægt?
Nej, det kan kommunen ikke.
Siden 2019 har der været en ændring i serviceloven, som betyder, at anbragte børn og unge ikke kan pålægges egenbetaling for deres ophold, når de har indtægter gennem fritidsjob eller fra formueafkast.
Der blev fastslået, at det er vigtigt, at anbragte børn og unge oplever, at de har de samme muligheder som ikke anbragte børn og unge.
Må kommunen pålægge dig som plejeforælder at skulle anvende tvang i afleveringssituation til samvær?
Nej, det må kommunen ikke.
Her skal der gøres opmærksom på, at et barn gerne må guides fysisk. Det vil sige, at man gerne må lægge en hånd på skulderen eller ryggen, men der må ikke anvendes tvang.
I disse tilfælde skal kommunen orienteres, og det er sagsbehandleren/kommunen, der skal finde en løsning på situationen.