PLF ønsker et tættere samarbejde med Red Barnet

Den 25. april 2023 havde PLF møde med Red Barnet. Red Barnet er også med i arbejdsgruppen vedrørende plejefamiliereform.

Den 25. april 2023 havde PLF møde med Red Barnet’s generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen, børnefaglig konsulent Ditte Brix Andersen samt politisk chefkonsulent Inger Neufeld. Fra PLF deltog Morten Von Enoch og Inge Neander. Red Barnet er også med i arbejdsgruppen vedrørende plejefamiliereform.

Mødet var aftalt for at drøfte muligheder for et samarbejde om at sikre plejebørnenes deres rettigheder under anbringelsen i en plejefamilie.

Ligesom Red Barnet mener PLF, at alle børn har ret til en god og tryg opvækst og kæmper for at børneres rettigheder bliver overholdt.

PLF var imponeret over den viden og det engagement, Red Barnet arbejder ud fra for at hjælpe Danmarks mest udsatte børn.

Følgende emner blive drøftet:

  • Clean Cut 
  • Lovbrud af kommuner i anbringelsessager
  • Den trygge anbringelse i plejefamilien
  • Plejebarnets ret til psykologhjælp eller anden behandling
  • Plejefamiliernes vilkår. Hver gang en kommune varsler forringelser i plejefamiliens løn- og arbejdsvilkår, sættes plejebarnets anbringelse i spil
  • Barnets Lov. Hvordan vil regeringen sikre, at kommuner overholder loven
  • Det videre arbejde med plejefamiliereformen. Hvornår mon vi kommer i gang. 

Afsluttende orienterede PLF om det nye tiltag med at kategorisere kommunerne i rød, gul og grøn.

Læs mere om barnets lov her

Læs om PLF’s bekymringer i forhold til barnets lov