PLF har i samarbejde med vores advokat udarbejdet et notat, som opfordrer politikerne til at tage aktion og skabe bedre rammer på plejefamilieområdet.
PLF arbejder på en standardaftale om minimumsrettigheder for plejefamilier.
Lovgivningsmæssigt er plejefamilieområdet et gråzoneområde, hvor plejefamilier møder aftalebaserede rettigheder ved kontraktansættelsen, som er forskellige fra kommune til kommune. Derfor er plejefamilier kun i ringe grad beskyttet i deres ansættelse.
Den mangel på lovgivning fører til retsusikkerhed på området, og mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvad der er vigtigt at have aftalt ved en ansættelse. Det ved vi fra vores medlemstelefon.
PLF mener, at en kontrakt skal formuleres på en sådan måde,
- at det er muligt for begge parter, kommunen og plejefamilien, at bede om genforhandling, hvis der er behov for dette
- at der er gensidighed
- at kontrakten tager vare på begge parter.
PLF kræver, at ensidige kontrakter bliver lavet om.
Vi vil have ens kontrakter
Derfor vi PLF arbejde for, at KL og kommunerne bruger en fuldstændig ens kontrakt for at begrænse kommunernes mulighed for at afvige i bestemte forhold.
Kommuner skal anerkende, at det at være plejefamilie er mere end et fuldtidsarbejde, hvor plejefamilien har ansvaret for det anbragte barn, for barnets eller den unges trivsel og udvikling, og det skal plejefamilien aflønnes efter.
Plejefamilier skal kunne opleve trygge ansættelser uden økonomisk usikkerhed, hvor en genforhandling af kontrakten ikke betyder en nedgang i vederlag.
Her er de foreslåede minimumsrettigheder:
- Opsigelsesvarsel: skal være rimeligt og ensrettes i Danmark. PLF forslår en normalisering på området, dvs. at plejefamilier ligesom andre lønmodtager har en opsigelsesperiode som matcher deres anciennitet. Har kommunen brug for at flyttet barnet eller den unge før udgang af opsigelsesperioden, fritstilles plejefamilien.
- Ferie: varsling af ferie må ikke stå i kontrakten og skal genforhandles fra år til år. Formål med ferie efter den nye ferielov er, at man holder fri fra sit arbejde og har mulighed for rekreativ tid. Plejefamilier skal kompenseres for at holde ferie med deres plejebarn, da det rekreative aspekt falder væk (12,5%).
- Høringspligt: kommunen skal overholde deres høringspligt af plejeforældre som partshøring i forhold til samværsafgørelser, klager/underretninger og opsigelser.
Med fokus på disse 3 hovedområder mener PLF også at kunne sikre andre forhold i arbejdet som plejefamilie.
Det er så vigtigt at kommuner og KL som ansættelsesmyndighed anerkender plejefamilier som ansatte i kommunen og giver dem medarbejderstatus og medarbejderrettigheder.