Her er 2 nye spørgsmål og svar. Foruden spørgsmålet om hjemgivelse får du også svar på, om kommunen må flytte plejebarnets anbringelsessted, uden at forældremyndighedsindehaveren eller plejebarnet er blevet hørt?
Må kommunen hjemgive et plejebarn uden varsel?
Svar: Det afhænger af, om barnet er anbragt med eller uden samtykke.
Børn- og ungeudvalgene i kommunerne har kompetence til at træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke. De kan også vurdere, at betingelserne for en tvangsmæssig anbringelse ikke er opfyldt og derved hjemgive barnet.
Hvis børn og unge-udvalget træffer afgørelse om, at der ikke længere er et anbringelsesgrundlag, skal kommunen herefter træffe afgørelse om periode for hjemgivelse.
Servicelovens § 68 står der,
Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke længere opfylder deres formål, eller når den unge fylder 18 år, jf. dog §§ 76 og 76 a.
Stk. 2. Et anbragt barn eller en anbragt ung kan først hjemgives, efter at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. stk. 4.
Vigtigt viden for os som plejefamilie er her, at en beslutning om hjemgivelse ikke kan afgøres i familieafdelingen, hjemgivelsen skal afgøres i Børn og Unge udvalget. Hvis du er i tvivl om Kommunen har overholdt proceduren for hjemgivelsen skal du kontakte din fagforening.
Uanset, om der er tale om en anbringelse med eller uden samtykke, så skal kommunen som hovedregel træffe afgørelse om hjemgivelsesperiode. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse:
Ankestyrelsen slår fast i principafgørelse 96-13, at kommunen skal træffe afgørelse om hjemgivelsesperiode, uanset om barnet eller den unge er frivilligt eller tvangsmæssigt anbragt uden for hjemmet.
Kommunen kan kun undlade at træffe afgørelse om hjemgivelsesperiode, hvis der foreligger særlige forhold.
Kommunens afgørelse om hjemgivelsesperiode kan påklages til Ankestyrelsen.
Hjemgivelsesperioden kan vare fra få dage til 6 måneder afhængig af behovet.
Formålet med en sådan periode er at undgå, at en hjemgivelse sker pludseligt og uden forberedelse, så den kan være til skade for barnets eller den unges trivsel og udvikling.
Barnet eller den unge får hermed mulighed for at sige ordentligt farvel til anbringelsesstedet, og barnet eller den unge kan evt. gennem hyppigere samvær med forældrene vænne sig til at skulle hjem.
Kommunen får samtidig mulighed for at planlægge hjemgivelsen, og f.eks. vurdere, om der er behov for støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen og forberede denne støtte.
Som plejefamilie har du mulighed for at klage over kommunens afgørelse om hjemgivelsesperiode til Ankestyrelsen.
Må kommunen flytte plejebarnets anbringelsessted uden at forældremyndighedsindehaveren eller plejebarnet er blevet hørt?
Svar: Også her afhænger det, om der er givet samtykke eller ej.
Af Ankestyrelsens principmeddelelse 49-19 fremgår det: Er der givet samtykke?
Hvis anbringelsesstedet for et barn eller en ung skal ændres, skal det afklares, om forældremyndighedsindehaveren vil give samtykke til dette. En anbragt ung over 12 år skal også give samtykke.
Hvis der ikke gives samtykke, skal sagen som udgangspunkt forelægges for børn- og ungeudvalget, der skal tage stilling til kommunens indstilling om ændring af anbringelsessted. Hvis børn og unge-udvalget beslutter, at anbringelsesstedet skal ændres, træffer kommunen efterfølgende afgørelse om valg af det nye anbringelsessted.
En udefra kommende begivenhed:
Hvis det er en udefra kommende begivenhed, der gør ændringen nødvendig, skal sagen dog ikke forelægges for børn og ungeudvalget, selvom der ikke er samtykke til ændringen. Kommunen kan i denne situation træffe afgørelse om valg af nyt anbringelsessted.
Det er en udefra kommende begivenhed, når behovet for ændring ikke skyldes barnets eller den unges egne forhold, men derimod forholdene i plejefamilien eller på anbringelsesstedet.
Opsigelse af plejefamilien:
Hvis en plejefamilie bliver opsagt, og det derfor er nødvendigt at flytte et barn eller en ung, skal man se på, hvad der er årsagen til opsigelsen. Hvis årsagen fx er, at plejefamilien og kommunen er uenige om kontraktmæssige forhold, vil der som udgangspunkt være tale om en udefra kommende begivenhed.
Hvis en plejefamilie opsiges, fordi det vurderes, at plejefamilien ikke kan løfte opgaven med at tilgodese barnets eller den unges behov, skal sagen forelægges for børn og unge-udvalget. Børn og unge-udvalget skal kvalificere det videre forløb og tage stilling til, hvordan et nyt anbringelsessted bedst vil kunne imødekomme barnets eller den unges behov i den opståede situation.
Nogle kommuner bruger stadig Clean Cut
Vi oplever desværre i PLF, at nogle kommuner fortsat benytter sig af Clean Cut metoden. Clean Cut kaldes det, når et barn fjernes på få timer eller dage fra deres plejefamilie. I disse tilfælde opfordrer vi plejefamilien til at kontakte fagforeningen.
Ved en opsigelse på grund af plejefamiliens forhold, er det her er det vigtigt at vide, at der skal foretages en høring om forholdene. Det vil sige, at plejefamilien skal høres.
Ankestyrelsens udtalelse: Det er i praksis antaget, at personer, der af kommunen er ansat til i eget hjem at passe andres børn som familieplejere, skal høres inden en eventuel opsigelse af kontrakten, hvis opsigelsen skyldes forhold, der kan henføres til den opsagte.
Det fremgår af vejledningen til Serviceloven, VEJ nr 9007 af 07/01/2014 punkt.507:
Ved en opsigelse af kontrakten mellem plejefamilien og kommunen, der er begrundet i plejefamiliens forhold, skal plejefamilien høres om oplysninger, som de ikke kan forventes at være bekendt med, at kommunen er i besiddelse af, så eventuelle misforståelser kan afklares.
I alle tilfælde, er det muligt at underrette Ankestyrelsen, hvis man er bekymret for de forhold, som barnet bliver udsat for. Det forventes at det med Barnets Lov 2024 bliver tydeligere, hvilke beføjelser man som plejefamilie har i forhold til Ankestyrelsen.
