Vi venter på en dato, vi er så klar.

Men hvad sker der i Socialministeriet? Og kan SL nægte at have PLF med ved bordet?

Plejefamiliereformen bliver en delaftale i “Børnene Først”.

Regeringen formål med plejefamiliereformen er, at den skal forbedre vilkårene for plejefamilier, for at flere familier får lyst til at blive plejefamilie, eller har lyst til at fortsætte med at være plejefamilie. Desværre lader arbejdet med plejefamiliereformen vente på sig til stor bekymring og frustration for PLF.

I vores dagligdag har vi viden om, at plejefamilier i mange kommuner presses på ydelser. Det kan være vederlag, supervision eller hjælp til deres plejebarn. Vi oplever, at nye plejefamilier ofte bliver matchet med for svære opgaver, og rutinerede plejefamilier behandles med disrespekt af nye sagsbehandler/leder.

Plejefamilierne psykiske arbejdsmiljø er under pres, kommuner forsømmer at støtte op om plejefamilier, der står med vanskelige opgaver, eller presser dem uretfærdigt i vederlagsforhandling. Alt for ofte hører plejefamilier: ”Vi kan hurtige finde en anden plejefamilie”. Men er det nu også rigtigt?

I et brev til socialudvalget sendt den 25.5 23 påpeger PLF’s formand Inge Neander nødvendigheden af, at Socialministeriet og Socialudvalget genoptager arbejde med plejefamiliereformen, at PLF har bevis på, at plejefamilieområdet er under pres, og hvis der ikke sker ændringer, vil der mangle omkring de 2500 pladser til børn i en plejefamilie om 10 år.

Vores formand har bedt socialministeriets sekretariat om, at man finder en løsning på, at SL nægter at have PLF med i rummet, når der skal drøftes plejefamilieområdet. SL undererkender, at PLF er skrevet ind i aftaleteksten om nedsættelse af en arbejdsgruppe.

Dette er vigtigt i plejefamiliereformen

PLF mener, at plejefamiliereformen bør bygge på:

• en rammeaftale for plejefamilier, hvor der sikres basale arbejdsvilkår som fast honorar, sikret under sygdom, feriekompensation, pension, arbejdsskade, osv.
• i dag er plejefamiliens løn-og arbejdsvilkår og plejebarnets støttemuligheder under anbringelsen afhængige af anbringelseskommunens økonomiske virkelighed. PLF håber, at det ikke er den nederste fællesnævner, der bliver målestok for løn- og arbejdsvilkår og for plejebarnets støttemuligheder.
• kvaliteten i anbringelserne sikres ved, at plejefamilier har adgang til psykologfaglige eller specialiseret supervision.
• at reformen har fokus på nærhed og lokalkendskab. Det vil sige, at plejebørn kan blive en del af et lokalt fællesskab, og at der anvendes nærhedsprincippet ved anbringelserne.
• at anbringelsessager følger lokal- og nærhedsprincippet. Det vil sige, at anbringelsessager bliver i kommunerne, og at myndighedssagsbehandlerenes uddannelse og arbejdsforhold forbedres.
• at vilkår for et godt tværfagligt samarbejde med for eksempel skole, daginstitution, PPR, osv. bliver vanskeliggjort ved oprettelsen af tværkommunale familiecentre, som også skal tage sig af rekruttering, matching, kontraktforhandling og fastsættelse af løn.
• at tværkommunale familiecentre skal understøtte kommunerne i den faglige kvalitet i sagsbehandling af anbringelsessager.
• at plejefamilier oplever respekt og ordentlighed i familiecentrenes organisering, og at plejefamilier beskyttes for plejebarnets biologiske netværk og unødige kontaktflader i centrene.

Ingen mellemkommunale centre

PLF er imod regeringens ønske om at centralisere plejefamilieområdet til 5 mellemkommunale familiecentre. Det vil nemlig betyde:

• at de anbringende kommuner vil skulle samarbejde med flere forskellige tværkommunale familiecentre. Dette vil betyde, at de allerede nu meget pressede myndighedssagsbehandler skal forholde sig til flere forskellige fagfolk, og der vil opstå for mange snitflager i sagsbehandling af anbringelsessager og alt for mange forskellige fagpersoner, som både plejebarnet og plejefamilien skal forholde sig til.
• at oprettelsen og driften af tværkommunale familiecentre sandsynligvis tages fra kommunernes økonomi. Det mener PLF er problematisk, og konsekvenserne kan blive en forringelse af løn- og arbejdsvilkår for plejefamilier og mulige forringelse af støttemuligheder for plejebarnet.

Reformen skal medføre forbedringer

For PLF er det altafgørende, at en reform af plejefamilieområdet udmønter i konkrete og bevislige forbedringer af plejefamiliernes løn- og arbejdsvilkår, og at plejebørnenes anbringelsesvilkår overholder loven, og at plejebarnets ret til en tryg og stabil anbringelse sættes før den økonomiske dagsorden.

Afsluttende savner PLF en stillingtagen af regeringen til, hvordan man fremover vil håndtere lovovertrædelser i kommunernes anbringelsessager. Lad det nu få en økonomisk konsekvens for kommunen, når der er rod i sagsbehandlingen, eller der ikke er holdt børnesamtaler i flere år.