Trivselsmåling: ”Pleje- og netværksfamilier i Plejefamiliernes Landsorganisation, 2024”

Plejefamiliernes Landsforening (PLF) har afholdt trivselsmåling blandt vores medlemmer i perioden 15. juni til 1. august 2024.Trivselsmåling blandt vores plejefamiliemedlemmer vil fremadrettet ske årligt.

PLF er landets største fagforening for og af plejefamilier. Vi organiserer ca. 1.200 medlemmer, der alle er pleje-, aflastnings- og netværksfamilier.

Målingens formål er at give et retvisende billede af, hvordan plejefamiliernes trivsel er, i det set-up der er omkring dem.

Vi vil benytte trivselsmålingen som et redskab for PLF til at arbejde systematisk, i arbejdet for bedre rettigheder og vilkår for landets plejefamilier.

Der er 634 pleje- netværks- og aflastningsfamilier, der har deltaget i undersøgelsen, hvoraf 257 har fremkommet med bemærkning til “Andre forhold, som har indflydelse på din trivsel? Uddyb gerne” ved spørgsmål 24. 

Nedenstående Uddrag af trivselsmålingens testimonials med link til alle 257 besvarelser:

En plejefamilie fremhæver det komplekse ved at arbejde med tvangsanbringelser og adoption:

  • “Vi har babyer til adoption tvang. Ventetiden og usikkerheden på, hvor lang tidsbehandling er fra flere instanser.” 

Manglen på økonomisk støtte og anerkendelse fra systemet er en anden gennemgående frustration:

  • “Vi har brugt meget energi på at søge flere vederlag, da pb udviklede sig i negativ retning. Vi fik ikke så meget som et møde, selvom PLF var forhandler. Vi er på gennemsnitsmodel, og kommunen ville ikke forhandle. Det fyldte meget, da vi følte, de ikke anerkendte vores store arbejde.”

Andre medlemmer nævner problemer med bureaukrati og langsommelig sagsbehandling:

  • “Får ikke svar på ansøgninger, venter længe på vores udlæg (netværkspleje).”

En positiv pointe i målingen var vigtigheden af relationer:

  • “Relationer skal altid plejes og arbejdes med, uanset hvem det handler om, børn, kommune, tilsynet.”

Samtidig blev der også peget på problematikker omkring ferieafregninger:

  • “Jeg er ærgerlig over problematikken omkring 5. ferieuge udbetalingerne.” 

Plejefamilier står ofte med bekymringer om deres langsigtede fremtid i systemet, og én familie udtrykker en helt specifik form for utryghed:

  • “Jeg har længe lidt af hjemsendelsesangst. Det er kommunen bevidst om og gør alt, hvad de kan for at holde mig i ro omkring emnet. De bekræfter mig i, at barnet ikke skal flyttes til anden plejefamilie eller lignende.”

Positivt blev det også fremhævet, at PLF’s netværk og fællesskaber kan være en stor hjælp:

  • “Jeg er meget glad for mine netværksgrupper. De hjælper på ensomheden.”

En anden udtaler:

  • “Jeg tænker en del over det med, at man aldrig rigtig har fri eller tid til rigtigt at ånde.”

Det fulde resultat af trivselsmålingen følger snart. Vil du læse mere, så kan du her se alle 257 Testimonials-Trivselsmåling-2024-PLF