Vi ønsker den nye regering kæmpestort tillykke og ser frem til at møde den nye social- og boligminister, det har vi brug for.

PLF er en fagforening af og for plejefamilier. Plejefamilier, der er villige til at gå rigtigt langt for det barn/de børn, de har taget ind i deres familie. Vi har aldrig hørt om plejefamilier, der stopper, fordi de ikke var uddannet godt nok til at være familie for et eller flere anbragte børn, men mange plejefamilier bliver kørt over af dem, der faktisk burde støtte dem.

Vi lever i en retsstat, hvor vi forventer, at man følger regler og love og følger de hensigter, der er udstukket på de forskellige arbejdsområder, og det lykkedes også for rigtig mange på arbejdsmarkedet, som har en overenskomst. Det er jo naturligt, at vi respekterer det enkelte menneske, der findes HR-afdelinger i mange virksomheder, og vi forventer et ligeværdigt samarbejde med andre parter på arbejdsmarkedet.

Men det er desværre slet ikke dét, vi ser på plejefamilieområdet. Der er mange i kommunerne, vi gennem tiderne har været i dialog med, som tager hatten af for vores arbejde, men de ville ikke selv arbejde på disse vilkår.

Hvordan skal vi så sikre flere plejefamilier? Vores område skal absolut løftes hurtigst muligt.

Der er et meget stort behov for flere plejefamilier, og det lykkedes ikke at skaffe mange flere på de nuværende vilkår, for trygheden og retssikkerheden er på spil for både børnene og plejefamilierne og ikke mindst deres familier.

Vi har ikke brug for systematiske pædagogfabrikker underlagt socialpædagogiske huse. Plejefamilier skal have socialpædagogisk forståelse, være så mangfoldige som muligt, støtte børnenes udvikling og støttes yderligere, når børnene har brug for det. De anbragte børn er lige så mangfoldige med lige så forskellige behov, og rigtig mange har brug for familierelationen, og ikke institutionstanken, som udgangspunkt.

Vi har brug for at børnene og plejefamilierne støttes af socialtilsynene og kommunerne til at lykkedes og ikke flyttes rundt som hyldevarer, og ja, – flytninger sker hver dag i Danmark.

Vi oplever ikke, at ordentlige rammer/vilkår gælder for vores arbejdsområde, og vi ønsker at sikre vores udsatte børn i Danmark. De fortjener nogle stabile og sikre plejefamilier, så barndommen kan blive tryg. Plejefamilierne ønsker et respektfuldt samarbejde med anbringende kommuner og socialtilsyn, for at sikre rammerne for børnene. Det burde være muligt at holde fokus på børnene og alle omkring dem, kun handle på det, der er bedst for dem.

Det er utroligt trist, når børn i femårsalderen allerede har oplevet 3-4 skift i anbringelsen. Det kan og skal blive meget bedre.

Så lad os komme i gang med plejefamiliereformen, der er rigtig meget at tage fat på!

Der findes dygtige ledere og sagsbehandlere rundt om i Danmark, og de oplever rigtig mange steder, at de godt ved, hvad der skal til for at hjælpe børn og familier, men de fleste er begrænset af manglende økonomi og dertil mangel på tid til at sætte sig ind i de enkelte sager, og forstå hvad deres beslutninger gør ved plejefamilierne og de anbragte børn.

Disse begrænsninger i budgetterne skubber ofte problemerne foran sig og i sidste ende fordyrer den ellers så gode hensigt. Og det skaber ikke flere plejefamilier.

Mistrivsel for børn og unge er i fokus for tiden, og den er ikke spor bedre på de anbragtes område. Der bruges mange penge på området, så hvorfor ikke gøre det ordentligt, så både de små børn og unge mennesker kan føle sig trygge?

Forestil dig, hvis du som barn, endelig placeres et sted, hvor der opleves struktur og tryghed, men flyttes igen og igen? Vil du da kunne stole på voksne og systemet, som ikke har den fornødne tid til at sætte sig ordentligt ind i, hvilket barn de arbejder med?

Vi har brug for ordentlighed på plejefamilieområdet, med sikre og stabile aftaler, med kontrakter/løsninger, som giver tryghed for alle, støtte til de familier, som har brug for dét og sikkerhed for, at børn ikke flyttes rundt på forkert grundlag. Der er stort set fejl i alle kendte kontrolundersøgelser af børnesager, og det hele er pakket ind i tavshedspligt. Ankestyrelsen får alt for mange henvendelser af samme grund. Ofte er børnene allerede flyttet, så selv Ankestyrelsens afgørelse kommer for sent.

Derfor har vi brug for at komme i dialog med ministeren for at skabe optimale rammer for de anbragte børn og deres plejefamilier.