Karen Hansen og hendes mand har været plejefamilie i snart 15 år. Hun skriver, at hun gerne vil blive gammel i faget, men ikke ved, om hun orker det med de urimelige arbejdsvilkår.
Læs her Karen Hansen’s skrivelse samt svar, KL og Socialministeriet
Karen Hansen og hendes mand har været plejefamilie i snart 15 år. Hun skriver, at hun gerne vil blive gammel i faget, men ikke ved, om hun orker det med de urimelige arbejdsvilkår.
Jeg er familieplejer. Det har jeg efterhånden været en del år. Lige nu er det vores (min mand og jeg) eneste job.
Vi kommer begge fra tidligere job i industrien og servicesektoren. Vi gik fra job med ret, pligt og krav. Krav til både arbejdsgiver og arbejdstager. Pligter om, at begge parter fulgte både ret og overenskomst på det gældende område.
Der var intet at være i tvivl om, i hvert fald ikke noget der ikke kunne løses med en snak og evt. en opringning til vores fagforening. Vi havde kollegaer, der var i de samme rammer og vores udgangspunkt var tæt på at være ensrettet qua vores kompetencer og ansvarsområder. Kort sagt ”Den Danske Model”.
Det er det vilde vesten
Nu arbejder jeg i et fag, som jeg elsker, og som jeg tænker, jeg skal blive gammel i. Men…
Det er simpelthen ”det vilde vesten”, vi navigere rundt i. Overenskomst, nej, det findes endnu ikke. Jeg skriver ENDNU, fordi jeg håber da stadig, det kan lykkedes, selvom jeg efterhånden ikke tror på det mere. I de snart 15 år, vi har været i faget, er der sket 0 fremskridt på området. Der er flere, der har snakket om meget, men endnu er ingen kommet frem til noget konkret. Vi glæder os til det sker.
I vores hus er der ro på, men jeg hører forfærdelige praksis fortællinger af kolleger rundt om i landet. Kontraktophør over natten… Pålagt ferieperiode, hvor der så bliver pålagt ekstra arbejde fra kommunal side… Fortællinger om arbejdsvilkår, der mange gange er så horrible, at folk bukker under og opgiver.
Og det har kæmpe konsekvenser for de børn, vi er sat til at passe på og for vores fag. Der er ikke mange, der længere ønsker at arbejde i vores felt.
Urimelige arbejdsvilkår
På lønsedlen bliver vi trukket ATP/AM bidrag på trods af, at der ligger en landsretsdom tilbage fra oktober 2020, der siger, at jeg er i et kontraktforhold, ikke i et ansættelsesforhold. Man kan da blive i tvivl om, kommunerne kender denne!!
Vi bliver også trukket feriepenge. Penge, som jeg aldrig ser igen, da jeg jo arbejder 730 timer om måneden og har dermed ikke en reel mulighed for at afholde ferien. Det gør mig heller ikke noget. Jeg tager gladelig mit arbejde med på ferie, men jeg vil så gerne selv have lov til at bestemme over mine egne penge. Men jeg er underlagt Ferieloven, det har Arbejdsdirektoratet bestemt.
Samtidigt står der beskrevet, hvordan kommunerne som ”arbejdsgiver” planlægger og tilrettelægger vores ferie. For at imødegå, at vi som faggruppe kan bede om at få vores 5. ferieuge udbetalt. Og at vi ikke har ret til at modsætte os kommunens planlægning.
Dette kan vi jo læse bl.a. i et skriv fra KL helt tilbage fra juni 2005. Et skriv, hvor KL anbefaler, at kommunerne strammer op på denne praksis for at imødegå en stor udbetaling af penge til hele vores faggruppe.
En del af vores honorering går jo indirekte til børnene. Kost og logi beløbet, som KL fastsætter hvert år på baggrund af Social- og indenrigsministeriets takstberegning efter Serviceloven.
Vi bliver overset og glemt
I disse tider, hvor vi alle er trængte på økonomien, oplever vi igen som faggruppe, at der fra statslig side bliver kompenseret til flere sider. Tak for det, men igen bliver vi overset og glemt.
1. januar blev kost og logi beløbet reguleret med 1,2 %. Men det er stort set hele dette år, vi har set en massiv øgning af udgifter på denne konto. Statistikkerne taler jo deres eget sprog. Lige nu ser vi ifølge Danmarks Statistik en inflation på næsten 10 % og nogle fødevarepriser, der nærmer sig en stigning på 18-20 %
En udgift som jeg tidligere blev kompenseret for på et reelt grundlag. Lige nu er det vores private budget, der dækker de penge, der mangler i regnskabet. Vi tærer på vores opsparing, men det kan vi jo ikke blive ved med.
Hvad sker der, hvis vi ikke kan varetage børnenes behov
Vores største dilemma er lige nu. Hvad gør vi, hvis vi når dertil, hvor vi ikke længere kan varetage børnenes behov? Vores penge slipper jo op på et tidspunkt. Hvad så med vores godkendelse til at varetage opgaven? Vi sparer alt det, vi kan.
Igen er vi tilbage til tilstande, som jeg på en pæn måde vil betegne som ”det vilde vesten”.
Sammenlagt har vi i vores arbejde med børnene oplevet et øget pres på området. Vores samarbejdspartnere er presset, ja vi mærker det alle. Mangel på resurser alle steder i samfundet. For eksempel ventetider på børnepsyk til udredning af vores børn, inklusionsmodellen i skolerne. Alt sammen noget, der sætter vores arbejde på standby i længere perioder. Det gør det efterhånden ret svært at være i dette fag.
Vores arbejde med barnet bliver udvandet på grund af et tungt kommunalt system, hvor alt foregår digitalt, som vi jo stadig ikke har adgang til!
Og ting tager lang tid at få gennemført. Vi skal kæmpe en brav kamp igennem skiftende rådgivere og forvaltninger.
Samtidig skal vi også hver især kæmpe om egne arbejdsvilkår. Vilkår, som der er Landrettens ord for, men som bliver negligeret af kommunerne.
Konklusion: Jeg håber, at jeg kan, men jeg ved det ikke. At jeg kan blive i et fag, som jeg elsker og er topmotiveret for at arbejde indenfor.
Jeg er uddannet og klar på at betale min andel til vores demokratiske samfund. Jeg synes bare, at det bliver sværere og sværere at se at demokratiet arbejder for mig også.
Med venlig hilsen
Karen Hansen
Svar fra KL
Kære Karen Marie,
Allerførst tak for din henvendelse til KL fra den 29. september 2022, hvor du gør opmærksom på, hvordan du opfatter din situation som plejefamilie.
Der er ingen tvivl om, at plejefamilierne påtager sig et stort og vigtigt ansvar for børn og unge, der har brug for rigtig meget støtte og omsorg. Derfor er det naturligvis også vigtigt at skabe sikkerhed om plejefamiliernes rammer og vilkår, så de kan fokusere på barnets progression og udvikling. På samme vis er det også vigtigt, at sikre et godt samarbejde mellem plejefamilier og kommuner.
Som kommunernes interesseorganisation er vi derfor også løbende i dialog med både kommuner, Socialpædagogerne, Plejefamiliernes Landsforening, Social- og Ældreministeriet m.fl. om plejefamilieområdet. Det er vores generelle indtryk, at samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier de fleste steder fungerer godt. Men der er også, som du beskriver det, situationer, hvor kommuner og plejefamilier desværre er uenige, og situationer hvor dialogen kunne være mere frugtbar.
Som du sikkert ved, er aftalepartierne bag den brede politiske aftale Børnene Først fra den 11. maj 2021, enige om en reform af plejefamilieområdet, hvor der bl.a. skal ses på muligheden for en ny organisering af plejefamilieområdet med fokus på gode rammer samt efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning. Det er hensigten, at reformen skal forbedre vilkårene for plejefamilierne, så flere får lyst til at blive eller fortsætte med at være plejefamilie, samt sikre, at plejefamilierne føler sig støttet i opgaven og ikke oplever at stå alene med deres udfordringer. Det arbejde forventer vi os meget af.
Der er som en del af reformen nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af relevante parter, herunder KL, PLF og SL, som skal komme med konkrete forslag ift. forbedrede vilkår for familieplejere og til fastlæggelse af organiseringen. Arbejdsgruppen skal til din orientering se på følgende emner:
- En mere ensartet, landsdækkende aflønningsmodel
- Mulighed for pensionsordning (ved omlægning af eksisterende vederlag)
- Forlænget opsigelsesvarsel
- Oprettelse af familieplejecentre
- Udvidede åbningstider i centrene samt mulighed for telefonrådgivning til plejefamilierne i aftentimerne og weekenderne
- Efteruddannelse, supervision, rådgivning og vejledning
Arbejdsgruppen har haft sit første møde den 1. september 2022, men er pt. sat i stå pga. det igangværende valg til Folketinget. Hensigten er, at arbejdsgruppens forslag skal drøftes og vedtages politisk, hvorefter forslagene gradvist skal træde i kraft fra 2025 og frem.
For så vidt angår kost og logi beløbet, som du også nævner, og som dækker de helt almindelige udgifter ved et barns ophold i en plejefamilie, dvs. især kost, daglige fornødenheder, fritidsaktiviteter og fornøjelser og udgifter til værelse og opvarmning samt udgifter på grund af forøget slid på bygning, møbler m.v., må jeg henvise dig til Social- og Ældreministeriet, da kost og logibeløbet udspringer af ministeriets bekendtgørelse om kost og logi. Det er derfor ministeriet, der tager stilling til om beløbet skal forhøjes, som følge af prisstigninger på bl.a. dagligvare og udgifter til el og varme.
De bedste hilsner Jessie Brender Olesen
Specialkonsulent Beskæftigelse, Integration og Socialpolitik
Svar fra Social & Ældreminister
Kære Karen Marie Hansen
Tak for din e-mail af den 29. september 2022, hvor du skriver om dine erfaringer fra familieplejeområdet.
Din henvendelse bliver besvaret af Socialog Ældreministeriets Kontor for Udsatte Børn, der kan bidrage med vejledning om reglerne på området.
Jeg kan oplyse, at det er kommunernes ansvar at sikre sig, at plejefamilier har ordentlige vilkår, når der indgås aftale om anbringelse af et barn eller en ung.
Kommunernes Landsforening har i samarbejde med det daværende Børne- og Socialministerium, Socialpædagogernes Landsforbund og Plejefamiliernes Landsforening udarbejdet en række principper for god forhandlingsadfærd.
Principperne er beskrevet i Socialstyrelsens Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje, som kan tilgås via følgende link: Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje (socialstyrelsen.dk).
Principperne har til formål at sikre en god dialog mellem kommuner og plejefamilier i en forhandlingssituation.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at ministeriet er opmærksom på de problemstillinger, du beskriver i din henvendelse.
Jeg vil i den forbindelse gerne takke dig for at skrive til os.
Det er altid meget værdifuldt for vores arbejde, når fagpersoner med egne erfaringer fra familieplejeområdet bidrager med deres erfaringer og perspektiver.
Med venlig hilsen
Laura Oppenhagen Krogh
Kontor for Udsatte Børn
